Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

Besøg af Mormor og Morfar

Posted on april 24, 2019april 25, 2019 by Ida

Det var med kildren i maven, at vi skulle hente Mormor og Morfar (Nina og Allan) på lufthavns hotellet. Endelig kunne vi være sammen igen og vise dem lidt fra vores hverdag hernede på de afrikanske sletter.

De har lejet bil og bor på værelser, hvor vi også kan campe. De første 3 dage brugte vi i Stellenbosch. Noget af det mest europæiske man finder i Sydafrika -ja faktisk i alle de lande vi tidligere har rejst i i Afrika. Det var en god måde for dem, lige at falde ind i det lidt langsommere Afrikanske liv med gode bøffer, vinsmagning og besøg i Cape Town og pingvin kolonien ved Boulders Beach.

En stor koloni af pingviner lever kun en times kørsel væk fra Cape Town ved
Boulders Beach.

På Lapens 13. dags fødselsdag havde vi kørt langt, uden at møde ret mange biler på den lange landevej. Den første by vi kom til, skulle vi egentlig bare igennem. Der var store brede veje og et par biler hist og her. En bil parkeret i vores side, begyndte pludselig at trække ud mens vi passerede den. Som om den skulle til at lave en u-vending. Ulrich forsøgte at undvie. Vores bil gik fri men vi kunne mærke et lille bump i traileren. Øv! 

Vi lod Emil og Ellen sidde i bilen, så vi kunne se hvor voldsomt det var. Det virkede dog ikke som noget særligt. Men vi blev faktisk ret forskrækket, da vi så bilen, der var kørt ind i os. Forskærmen og den ene side var helt krøllet sammen og det ene forhjul var vredet helt skævt. Kunne det lille bump vi mærkede, virkelig have lavet den kæmpe skade? Vi gik tilbage med bange anelser om hvor meget vores dejlige nye Lap’ havde taget skade.

Bilen havde ramt på forsiden af traileren, der hvor der er monteret aluminiums kasser. Den ene kasse og låge var presset godt sammen. Selve traileren havde fået et minimalt tryk som heldigvis ikke har indflydelse på den daglige brug. -vi slap meget heldigt. Damen i bilen slap heldigvis også bare med en ordentlig forskrækkelse, men også med en totalskadet bil. Nina og Allan havde siddet og set det hele ske nærmest i slowmotion og heldigvis havde vi dem som vidner.

Kassen som blev ødelagt havde gasflasker inde i…Godt der ikke gik hul på dem.
Vi slap virkelig heldigt fra det uheld. Tænk hvis damen havde ramt et hjul eller nogle af de skuffer vi dagligt bruger i køkkenet.

Der var lynhurtigt politi på stedet, som både talte med Ulrich og damen. Politimanden ville gerne have vi tog med på stationen og forklarede hvad der var sket. Emil og Ellen var først lidt betuttet over at vi skulle på politistationen, men endte med at syntes det var lidt sejt også. Her fik vi ordnet forsikringspapirerne og fortalt vores version af uheldet. Vi håber damens forsikring vil dække… men det kan vi ikke være sikre på. Vi ved ikke engang om hun har en forsikring.

På politistationen kom en politibil ind på parkeringspladsen. Politibilerne har et lille “bur” bag i, hvor de kan sætte forbrydere ind. Det har vi tidligere talt med Emil og Ellen om og de gjorde virkelig store øjne, da der pludselig var nogen mennesker inde i buret som stak fingre ud gennem hullerne og lavede larm.

Vores kørsel gennem den lille by endte på den måde med at tage godt en time.

Vi har jo en deadline, der ånder os i nakken og derfor må vi få ordnet Lapen i Namibia, så vi kan komme ud af landet i tide. 

Uheldsdagen blev afsluttet på en smuk og afsidesliggende campingplads oppe i bjergene med en lækker sø vi kunne bade i.
Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2023 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes