Bontebok Nationalpark, tæt på Swellendam har været en smuk og hyggelig start på bush livet. Helt fint grårødt sandstøv dækker nu alt, både bilen, teltet og børnene.
Vi har boet tæt på en flod, hvor vi kan bade og ved aftensmadtid kommer store landskildpadder frem. Nogle er så tamme at de tigger mad. Det er ret hyggeligt. Bare på en gåtur rundt på campingpladsen mødte vi 4 skildpadder i forskellige størrelser.
Parken bød også på en enkel zebra, flere bontebok og red hartebeest samt en enkelt slange på en meters penge (uff, hvor kunne den sno sig hurtigt). Moderpyldrehovedet bliver en anelse overstimuleret i dette miljø…
Vi går med sko og gemmer fodtøjet godt væk i bilen eller i teltet for natten, så ingen skorpioner eller store edderkopper skal finde vej til dem.
Vi fik en lille overraskelse da vi skulle slå teltene op. Traileren har to ben i bagenden for at sikre at den ikke kan tippe. Disse ben var sat ned, men pludselig mens Ulrich var inde i teltet, igang med at klappe det ud, tippede traileren alligevel og benene gled op. Jeg skreg for jeg stod bagved og så det hele i slowmotion og blev så bange for at Ulrich blev klemt.
Heldigvis skete der ikke noget med ham eller teltet og ungerne var i bilen, så vi kunne hurtigt grine ad det.
Problemet var dog at traileren er så tung, at vi ikke selv kan presse den ned igen. Der skal tre fuldvoksne mennesker til, som lægger alle kræfter i. Heldigvis var vi ikke de eneste på campingpladsen, så den kom hurtigt på ret køl igen. Til gengæld var det virkelig træls, at vi ikke kan stole på de ben. Ulrich har derfor lavet et hul i det ene, så vi kan sætte en bolt i og dermed helt spærre benet fra at glide sammen.
