Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

Chimpanser og surhed

Posted on september 21, 2019september 21, 2019 by Ida

Vi har begivet os ud på nogle lidt lange køre distancer. På Zambias grænse mod DRC ligger et Chimpanse børnehjem.

Her kommer chimpanser fra hele Afrika, som har været misrøgtet på forskellige måder. Chimpanser lever ikke frit i Zambia, men det gør de i DRC. Problemet er bare, at der bliver de fanget og solgt som kæledyr. Derfor kan chimpanserne ikke blive sluppet fri, for de vil højst sandsynligt blive fanget igen.

Vi har besluttet os for at den 1000 kilometers omvej til Mozambique må være turen værd, for at hilse på de chimpanser. I Zambia kan vi maks. køre 300 kilometer. Helst under 200. På trods af, at det ikke er så mange kilometer, sidder vi det meste af dagen i bilen, for stærkt, det kører man ikke i Zambia. Overlæssede slidte lastbiler, der har svært ved at accelerer, told bomme og venlige polititjek, gader fyldt med mennesker og biler, er alt sammen med til at sænke farten betydeligt.

Chimpanserne lever i 2,5 hektar store bure, så det er næsten som at se dem naturligt. Det vil vi gerne opleve sammen med Emil og Ellen.

De kan boltre sig i træer lige så meget de har lyst til

Det var bestemt turen værd!
De er altså sjove at kigge på, for sikke vi ligner hinanden.

Desværre røg vi ind i 3 og 5 års “børnekrise”. Emil og Ellen var bare uvenner hele tiden og kunne ingenting selv. Det krævede virkelig en superhelte pædagogs tålmodighed og jeg kan ikke just prale af at hverken Ulrich eller jeg bestod den prøve. Det er fascinerende, at selv ikke Afrikas ineffektivitet, kan måle sig med den tålmodighedsprøve vores egne børn kan udsætte os for (end ikke de 25 minutters venten på byttepenge i en forretning)!

Det kunne lige så godt have været et billede af Ulrich eller mig, der viser tænder af surhed. Det her er dog et gab…

Det er på de sure dage sådan en rejse er hårdest. For det er svært at få en pause fra hinanden og bryde ud af surhedsvejen. Men en god nattesøvn (og en gin og tonic inden) plejer gerne at hjælpe på det.

Og når Ellen, inden hun skal puttes, bliver vred over, at hun ikke skal sove sammen med mor, men at far skal og hun så udbryder:
“Jamen, jeg vil så gerne, for jeg elsker bare mor så meget”.
Så er der virkelig mange konflikter, som lynhurtigt fortrænges igen.

Chimpanserne var godt nok barske ved hinanden. Og det var da lidt en trøst, at det ikke kun var os, der var efter hinanden. Aberne tog dog rekorden ved også at være korporlige. Det er vi trods alt ikke.

Hvem kan slå sådan en lille nuttet chimpanse?

På den anden side af floden ligger DRC. Det er lidt vildt, at vi er kommet så lang mod nord. Når den oprindelige plan egentlig var Sydafrika, Namibia og Botswana. Men længere mod nord, det kommer vi altså ikke på denne rejse!

Lige der omme er DRC…

Efter at have sagt farvel til chimpanserne og surheden, går turen syd på igen. Først igennem hovedstaden Lusaka og så mod Mozambique, hvor det Indiske ocean venter på os.

Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2023 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes