Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

Den nye gamle familie i Namibia

Posted on juli 9, 2019juli 9, 2019 by Ida

Kan du huske at vi mødte landmanden Boeta og hans kone Mariëtte, som drev en lille campsite. -En af de bedste vi har boet på. Det var Boeta som kørte os rundt på sin farm og Mariëtte som bagte små fine brød til ungerne.

Emil og Ellen blev ret glade for dem og derfor måtte vi besøge dem en sidste gang, inden vores visum udløber den 11. juli.

I Windhoek havde vi købt alle de danske produkter vi kunne finde som en gave til dem. Overraskende nok fandt vi ganske mange. Forskellige oste fra Arla og Emborg. Smør fra Lurpak og småkager i den klassiske dåse med billeder af bindingsværkshuse.

Vi blev budt velkommen, som var vi slægtninge de ikke havde set længe og som endelig havde fundet hjem.

Der var travlhed på gården. Boeta og Mariëtte havde besøg af to familier fra Cape Town. De kommer herop en gang om året for at jage, slagte og partere kød til hele året. De havde slagtet får, kvæg, kuduer, springbok og gemsbok.

En smuk gemsbok bliver nu til mad på bordet (bliver til 90-110 kg kød)

Boetas veludrustede slagteri emmede af liv og glade dage, blandt alle de døde dyr. De lavede steaks, hakket kød, pølser og biltong (tørret krydret kød, som man spiser som en slags chips). Alt blev brugt. Selv knogler blev knust og brugt til foder og gødning. Alle var i gang, både de voksne børn, bedstemoren på 80 år og forældrene.

Pølser i lange baner. Bogstaveligt talt!
Den lækreste biltong “in the making”

Vi blev inviteret til aftensmad og ungerne fik lov til at se børne-tv. De har ikke set fjernsyn siden sidst vi var her, for over 2 måneder siden. Der var jubel. Boeta smuglede slikkepinde, kage og andre godter indtil dem, mens Ulrich og jeg kiggede væk.

I det hele taget blev vi alle sammen godt og grundigt forkælet. Vores bil blev læsset med deres hjemmelavede pølser, biltong, brød, kage, fisk, dadler, appelsiner, clementiner og citroner.
Det var ikke med vores gode vilje at skulle sige farvel.

Det er mærkeligt med mennesker man jo egentlig ikke kender ret godt. Alligevel føles det som om vi har kendt hinanden længe og vi kunne mærke det var gensidigt.

Da vi bakkede ud af deres indkørsel med vinduerne nede, vinkede Emil og Ellen til Boeta og Mariëtte. Boeta kiggede på dem og udbrød: “I love you”. Han blev selv overrasket, og der var ingen tvivl om, at det var hjertet som havde talt.

Jeg tror vi bliver nødt til at komme tilbage på et tidspunkt og besøge vores nye gamle familie i Namibia.

Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2023 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes