Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

Det første døgn i vores nye liv.

Jeg beklager mangelende billeder. Der er ikke wifi, så vi bruger vores sydafrikanske telefon som hotspot og det tager laaaaang tid til ligge billeder op.

Første døgn. 
Gosh! Hvad har vi dog begivet os ud i? Er vi fuldstændig vanvittige? Det er bare nogle af de tanker der strejfer mit hoved mens vi kæmpet med at slå teltet op, samtidig med vi prøver overentusiastisk at få børnene til at deltage og ikke rive hovederne af hinanden. Vi kapitulerer, da vi skal have regnoversejlet på mens blæsten hiver os den ene vej og ungerne den anden. De får lov til at gemme sig med dyne og iPad i teltet, mens vi får gjort det hele klar til at kunne lave aftensmad.

Det tager lang tid at sætte det hele op men okay, det er også kun første gang vi sådan rigtig gør det. Øvelse gør mester. Vi skal lige have uddelegeret rollerne, så det hele kører lidt mere jævnt.
Oversejlet er det mest besværlige at sætte op. Det er så højt oppe så det er vanskeligt at nå og samtidig binde fast. Ikke engang en højde på 184 cm hjælper her. Vi bruger bambus pinde og den rigtige vindretning til hjælp.

Jeg springer lige…

De afrikanske duer!
De fortjener et helt kapitel i sig selv. Det får de ikke, men jeg havde aldrig tænkt over, at duer kan lyde forskelligt fra kontinent til kontinent. -det gør de her og det bringer så mange dejlige minder fra vores tidligere Afrika turer. De afrikanske duer hedder vist nok også laughing doves og det minder også mest om en form for fuglegrin. De triller lidt mere i deres sang end derhjemme. -jeg må optage en. Det er umuligt at forklare. Men deres lyd minder både Ulrich og mig og at vi er i Afrika. Det er skønt.

Endelig kunne vi forlade huset og flytte i vores eget hjem. Det har været herligt at have en god base, men vi har også haft travlt med at gøre alt klar til at kunne komme afsted. Og det er egentlig først når vi bor i traileren at vi finder ud af hvad der virker og hvad vi må ændre. De første par uger har ikke været ret meget på børnenes præmisser og vi glæder os nu til at kunne gearer helt ned sammen med ungerne og udforske Cape Town med oplevelser de vil synes er spændende og ikke kun kedelige voksen supermarkeder og planlægnings voksensnak.

Den første nat i teltet gik godt. Teltet er langt, men ikke så bredt som vores tidligere og det skal vi lige vænne os til. Den første dag regnede det en del…det skal vi også lige vænne os til. På en måde er livet blevet meget mere enkelt og samtidig også noget mere besværligt. Mange moderne maskiner må vi undevære; opvaskemaskine, vaskemaskine, et stort funktionelt køkken med ovn og mange blus, en vandhane med koldt og varmt vandt, et toilet tæt på, en pusleplads for bare at nævne nogle af de ting vi lige skal vænne os til ikke at have ved hånden. Jeg huske også de første par døgn på Ulrich’s og min første rejse ned gennem afrika som temmelig hårde. Vi (nok mest mig) skulle lige “akklimatiseres”. Det samme gør sig gældende nu.

For at gøre livet lidt nemmere skal have indrettet køkkenet, så det bliver så praktisk som muligt, hvor alt plads bliver udnyttet. Vi kan ikke holde ud at skulle bo i “kasser” i 14 måneder, derfor skal der laves lidt systemer. Vi flytter nok ikke campsite før vi er kommet rigtig på plads. For vi tager det stille og roligt så der bliver god tid til også at tage på legeplads.

I morgen håber vi på en lille tur til det turistede Spier (ja, den der vin fra bl.a. Irma). Der kan man købe picnickurv og se ørneshow og besøge et mini zoo.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2025 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes