Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

En drastisk ændring i rejsen

Posted on september 1, 2019september 1, 2019 by Ida

– i forhold til udgangspunktet.

Forleden var vi i Botswana og nu er vi i Zambia…

”Man ved det aldrig”. – Er blevet Emil og Ellens mest brugte bemærkning. Og ja, i disse lande ved man aldrig, hvad dagen bringer. Så det er forståeligt nok, at det er de ord ungerne har taget til sig, selvom de nu også bliver brugt strategisk ; )

 
Ida siger til Ellen: “Tager du ikke lige trøjen på?”
Ellen: “Det ved man aldrig…”
Ida: “…”

Det er ikke kun de afrikanske lande, der kan være uforudsigelige. Selve rejsen er det også. Vi har nydt det vilde og naturlige dyreliv i Botswana. Det kan slet ikke sammenlignes med Namibia og Sydafrika, hvor alle parker er indhegnet og vildtet derfor ikke kan fouragere som de lyster. Det kan de her i Botswana.

Solnedgang over Zambezi floden

Botswanas nordlige himmelstrøg er fantastisk spændende og smukke. Der er mange dyr og grønt landskab, hvorimod den sydligere del, er noget mere ensformig, ingen dyr og ikke meget at se og lave.

Det har været lidt af et kulturchok at komme fra lækre billige campsites i Namibia, til dårlige dyre camps med sur service i Botswana.

Dybt sand er der de fleste steder. Det kan man leve med. Men på denne plads lugtede der også af kloak. Vi betalte mere her end de fleste steder i Namibia.

De steder, der modtager mange turister i Botswana, har personalet været søde men mange steder føler man sig ikke rigtig velkommen. Ikke på en truende måde, det er snarere en ”hold op med at forstyrre mig” attitude. Vi har talt med lidt forskellige om det og det er vist bare en del af deres kultur. Tre måneder i Botswana (som vores visum tillader) føles pludselig som lang tid. Vi savner positive lokale oplevelser og en befolkning som gerne ”vil os”. Derfor har vi måtte tage rejsen op til revision.

Grunden til at den oprindelige plan var Sydafrika, Namibia og Botswana var fordi vi kunne holde os mere eller mindre væk fra de farlige malariamyg. Dog har det vist sig, at der stort set ikke er noget at lave i den del af Botswana som ikke har myggene.

Og hvis vi alligevel er på malariamedicin i Botswana, hvorfor så ikke køre videre til Zambia, Malawi eller Mozambique?

Vi vil gerne nyde luksus camp livet i Sydafrika, de sidste 6 måneder (hvis vi altså kan få visum til det) så det drejer sig om de næste 2 måneder.
Beslutningen om at drage til Zambia kom hurtigere end ventet da Farmor (Inge) ikke kunne flyve fra Kasane i Botswana til Gaborone og vi derfor alligevel måtte krydse over til Livingstone i Zambia for at få sendt hende godt afsted (Læs videre om vores kaotiske oplevelser med grænseovergangen mellem Botswana og Zambia her).

Inge har været her i tre uger og vi har sådan nydt hendes selskab. Det er helt trist at tiden er fløjet sådan afsted. Børnene har været vilde med at have en ekstra voksen at lege med og der er ingen tvivl om at hun vil blive savnet meget.

Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2023 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes