Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

Et besøg i en SOS Børneby

Posted on september 21, 2019september 21, 2019 by Ida

I Lusaka tanker vi op til de lidt lange køre dage vi går i møde, for at komme ud til havet. Det er godt med lidt køresnacks, når turen føles lidt lang.

Shoprite er det supermarkeder vi møder flest steder i alle landende. Nogle har rigtig meget, andre næsten intet. Denne shoprite er stor. I butikken bliver vi stoppet af en dame, som går sammen med 6 børn på cirka 7 år. Hun fortæller, at hun er “mor” for 10 børn og de bor i SOS Børne Byerne her i Lusaka. Hun spørger om vi har lyst til at komme på besøg.

Vi har en lidt lang køre dag foran os, men oplevelser som dette, kommer altid i første række. Så vi takker selvfølgelig ja!

Dette er kvinden, som stoppede os i butikken. Hun ser lidt alvorlig ud her men hun var rigtig sød

Børne Byen er lige ved siden af Shoprite. Direktøren byder os velkommen og vi bliver fulgt hen til et fint rødt murstenshus. Her bor en anden “mor” sammen med hendes 10 børn. Hendes arbejde som mor er 24/7 med en ugentlig fridag. Kvinderne skal være singler og deres biologiske børn skal være flyttet fra reden. Det er rørende at høre hvordan disse kvinder vier hele deres liv til disse børn, som enten er forældreløse eller flygtninge fra f.eks. DRC og Burundi.

Moren som vi får lov til at besøge

Vi bliver budt indenfor i huset. Børnene sover fire sammen på et værelse med køjesenge. De kan både gå i børnehave og skole her i den lille børneby. Når de bliver ca 17 kommer de på et udslusningsprogram.

Moren vi besøger, fortæller med glæde i stemmen, at de første børn hun arbejdede med er voksne nu og hun er blevet bedstemor.

Emil og Ellen beundrer et fint hus lavet skåret ud af papæsken

Direktøren fortæller, at de er blevet nødt til at lukke deres lille læge klinik, fordi støtten til SOS Børne Byerne er faldet meget. Vi kan mærke, at det virkelig er noget de er bekymret over. Det gør ondt i hjertet, for de gør en kæmpe forskel for disse børn, der sikkert allerede har oplevet mange tab og traumer i deres korte liv.

Vi siger farvel med en følelse af afmagt men også glæde over at de eksisterer og deres kærlig og dedikation til børnene.

De værner meget om børnenes sikkerhed og derfor måtte vi ikke fotografere dem forfra. Vi blev alle enige om, at det er billedet med den smukkeste bagrund

1 thought on “Et besøg i en SOS Børneby”

  1. Nina siger:
    oktober 9, 2019 kl. 10:18 am

    Det er godt nok rørende !!!
    Og præcis derfor støtter vi børnebyerne.
    Det er så indlysende rigtigt, at støtte der hvor børnene hører til !!!
    Jeres besøg er meget værd for alle som læser jeres indlæg – netop for med egne øjne at se, at støtten fungerer
    Fortsat en skøn rejse videre til jer 4 kære ♥️
    Mutter

Comments are closed.

Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2023 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes