Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

Farvel Sydafrika, goddaw Namibia

Posted on april 24, 2019april 25, 2019 by Ida
Smuk bjergkørsel på vej mod hovedvejen ud af Sydafrika

Grænseovergangen til Namibia gik uden problemer i forhold til papirer som blev godkendt og personale som ikke havde behov for at udvise et skævt magtforhold. Vi nåede heldigvis at modtage alle dokumenter til bilen. De sidste vigtige papirer kom med posten fra England kun få dage inden vi skulle være ude af Sydafrika. Pyha!

En støvet og afsidesliggende grænseovergang mellem Sydafrika og Namibia.

Det var dejligt at have Mormor og morfar (Nina og Allan) med gennem grænsen. Så var der lidt flere underholdende voksne, mens alle papirerne skulle udfyldes. Det hele tog godt en time. 

Vi satte kursen mod Ai Ais Hot springs. Et resort med varme kilder i den sydlige del af Fish River Canyon.

Lapen gør sig godt med bjerge omkring sig. Ellen nyder en fredelig stund med pensel og maling

Inden vi krydsede grænsen, tømte vi den sidste Sydafrikanske Spar (supermarked) for frisk frugt, vin og Emil fik lov til at vælge en stor fødselsdagskage, så vi var sikre på at kunne få kage på selve dagen.

Det var vist meget godt med alle de forsyninger. Namibia er et stort smukt ensomt månelandskab med langt mellem alt. Det eneste der ligger tæt på hinanden er bjerge, sand og sten i sorte, grå, gule og rødlige farver. 

Der er også langt mellem tankstationerne. Vi har en ekstra dieseltank, men hverken Ulrich eller Allan kunne få pumpen til at virke, så de måtte til sidst selv tømme tanken ud i en vandflaske for efterfølgende at fylde på den primære tank

Emils 5 års fødselsdag blev fejret med pandekager lavet af strudseæg og en god og spændende skattejagt som familien hjemme i Danmark havde sendt til os. Den sydafrikanske jordbærkage blev pyntet med sukkerflag som mormor og morfar havde haft med fra Danmark. Vi badede og legede med gaver resten af dagen. 

Emil blev vækket med fødselsdags sang og gaver
Mums -den var go’
Sikke en gave regn!
En glad dreng med massere af LEGO

Det begyndte for alvor at gå op for os, hvor langt der er mellem tingene her i landet, da vi skulle planlægge Nina og Allans sidste uge sammen med os. Det er en hårfin balance, både at få set noget og ikke bruge alt for lang tid i bilen, hvor vi ikke kan nyde hinandens selskab. Derfor kørte vi efter Fish River Canyon til Atlanterhavs byen Lüderitz. En gammel tysk koloniby med spøgelses minebyer, der en gang i fordums tid levede højt på diamant jagt. Se billederne fra den døde by i fanen billeder.


Lapen fik en pause og vi indlogerede os i en lækker lejlighed med balkon ud til Atlanterhavet. 

Vi havde den smukkeste udsigt…når det ellers ikke var tåget


Derefter besluttede vi os for at køre mod syd igen, så vi kunne være sammen længst muligt med Mormor og Morfar, inden de skulle vende snuden mod Cape Town. Vi vil gerne vente med at krydse landegrænsen til vi har brugt vores 3 måneders visum her i Namibia. Man får nemlig ikke så nemt 3 nye måneder og det ville være ærgerligt at miste 3 måneder af vores rejse. 

Grænsen mellem Namibia og Sydafrika følger store dele af Orange River. Vores sidste overnatning var derfor ved flodbyen Oranjemund sammen med Mormor og Morfar. Emil foreslog at vi skulle synge “Farvel og tak, farvel og tak og vi håber at vi ses igen en anden gang…” mens de kørte. Det plejede de at gøre i hans børnehave når et barn eller voksen skulle stoppe. Det blev et godt farvel uden for mange tårer. Men helt ærligt, så er det altså ikke så nemt at skulle sige farvel, velvidende at der går rigtig rigtig rigtig lang tid før vi ses igen.

Mormor laver sin lækre smørrebrød inden vi skal vinke farvel og på gensyn

Vi har sådan nydt at kunne vise vores afrikanske liv, nydt at lege med dem og nydt at Ulrich og jeg har kunne få lidt voksen tid sammen. Nu skal vi lige vænne os til “hverdagen” igen.



2 thoughts on “Farvel Sydafrika, goddaw Namibia”

  1. Inge siger:
    april 24, 2019 kl. 5:50 pm

    Det ser ud til I rigtig har hygget Jer sammen med Nina og Allan. Dejligt for Jer alle 6.
    Sikke en fødselsdag Emil fik holdt. Den skal han nok huske!
    Fortsat rigtig god tur i Namibia. Håber I må få oplevet rigtig meget.

    1. Ida siger:
      april 25, 2019 kl. 8:16 am

      Kære Inge
      Det har vi virkelig også. Ja, håber det er en af de dage han ikke glemmer.
      Nu ser vi meget frem til dig besøg!!
      Kh os alle 4.

Comments are closed.

Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2023 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes