Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

Frihed, kidnapning og det danske liv

Posted on marts 23, 2020marts 23, 2020 by Ida

Vi nyder alle fire friheden. Ja, det lyder paradoksalt, når nu vi er ”fanget” i 14 dages karantæne. Men vi er vant til et trailerliv med mange begrænsninger, især i forhold til vores sikkerhed. Det er ikke noget vi har været kede af, det har været et vilkår, når man rejser på den måde vi gør og i de lande vi har valgt.

Endelig kan man boltre sig i blade og buske uden at skulle tænke på dødelige kryb

Det føles så dejlig befriende at kunne sende børnene ud i haven uden at skulle bekymre sig om farlige slanger, edderkopper eller skorpioner. Men især ikke at skulle være bekymret for kidnapninger. Jeg har ikke tidligere skrevet ret meget om det, for det er en af de ting jeg har været mest ræd for og har ikke engang kunne få det over mine læber. Sydafrika har en rigtig dårlig statistik i forhold til børnekidnapninger og vi fik flere gange at vide, at den var stigende og vi skulle passe meget på. Det var så galt at vi i et storcenter i Durban så en far, der havde sin relativt store søn i snor (deres håndled var forbundet)!!!
Derfor har vi altid været tæt på børnene og har altid haft dem i sigte, især på legepladser og hvor der ellers var andre mennesker.
Selvom også dette faktum blev en hverdagsting for os, så kan vi tydeligt mærke nu, hvor anstrengende det har været og hvor fantastisk det er, at give børnene og os selv længere snor uden uro i maven.

Vi er flyttet ind i vores hus som har været lejet ud og står nu helt tomt. Det slår mig mens vi pakker ud, hvor mange ting vi har. Det føles næsten vulgært når vi har levet i Lappen med så lidt omkring os og set så mange mennesker uden ret meget andet end det tøj de havde på. Det er ikke fordi der er noget forkert i at have mange ting, men det er en befriende erkendelse, at vi slet ikke behøver så meget og da slet ikke mere end det vi har nu!

Vi fylder langsomt legetøj op på Ellen og Emils værelse. De har valgt, at de gerne vil have et fælles soveværelse og fælles legeværelse. Det var en stor dag for dem, da vi begyndte at slæbe de første flyttekasser ind med deres gamle legetøj. De havde det som juleaften, hvor flyttekasserne var kæmpestore gaver.

Alt er nyt for Emil og især for Ellen og det går først virkelig op for Ulrich og mig, hvor meget de faktisk skal introduceres for igen. Selv mælke og yoghurt kartoner studser de over, at de ser ens ud (i de lande vi rejste i, var yoghurten altid i bøtter). Vores naboer skal de møde på ny. Støvsugeren er de ret imponeret over og vi havde lykkeligt fortrængt, hvor meget man rent faktisk bør bruge den. Emil syntes, at huset er som at bo på et luksus hotel og Ellen konstaterede, at der ingen fluer var da vi skulle spise mad. Men størst for dem begge er det, at alle taler dansk!

Meeeen det er altså mærkeligt, at familie og venner ikke må komme forbi og vi savner at være sammen med dem når vi nu endelig er hjemme.

Her på 5. dagen for hjemkomsten ligger der stadig tårnhøje vaskebunker selvom maskinen kører i døgndrift…

2 thoughts on “Frihed, kidnapning og det danske liv”

  1. Maria siger:
    marts 23, 2020 kl. 8:14 pm

    Dejligt, at i er godt hjemme!
    Engang, når verden er normal igen, håber jeg at vi kan ses ❤️

    Kram herfra

    1. Ida siger:
      marts 23, 2020 kl. 8:33 pm

      Ja, det er så dejligt at være hjemme, selvom vi også længes lidt efter eventyret.
      Ja, det håber jeg også!
      Kærlige tanker til dig og dine.

Comments are closed.

familybushlife

familybushlife
Et af de spørgsmål vi oftest får stillet efte Et af de spørgsmål vi oftest får stillet efter vi er kommet hjem fra vores 14 måneders rejse i Afrika er: “Hvad er jeres værste oplevelse” eller Oplevede I slet ikke noget dårligt?”
Et interessant spørgsmål for det siger meget om, hvad vi forestiller os der kan ske i sådan nogle fremmede lande...

Jeg har længe haft lyst til at lege med lyduniverset fra vores rejse. Undervejs på turen har jeg lavet små reportager med egne tanker eller bare optaget farverig lyd, der uden ord fortæller, hvor vi er. 

Hvis du har lyst, kan du i 10 minutter rejse med i lydens verden og genopleve vores værste oplevelse. 
Klik ind på www.familybushlife.dk eller linket på vores IG-profil. 

Og bær over med mig. -Jeg er blot en hyggeamatør, der prøver kræfter med et nyt spændende (lyd)univers. Men jeg håber du kan lide hvad du hører. 

#lyd #lydunivers #podcast #værsteoplevelse #rejse #afrika #rejsemedbørn #underholdning #bange #frygt #fortældet #elskerrejser #lytmed #mozambique #rejser #travel #overlanding #overland #fåmestudaflivet #mensduhardet #børn
Godt nytår kære godtfolk. Sikke et år, 2020! Godt nytår kære godtfolk. Sikke et år, 2020! 

For os bød starten af året på afslutningen af vores 14 måneders afrikanske eventyr tilbage i midten af marts. Heldigvis afkortede vi kun rejsen med 12 dage før tid på grund af corona. 
Det var en lettelse at komme hjem (pga. covid-19) men også en kold tyrker for hvordan erstatter man overland eventyr med “hverdags Danmark”? 

Vores families svar er nok, at en kombination er lykken. For det vigtigste er, at vi er glade for vores liv mens vi lever det. Og hvordan man bliver det er nok ganske individuelt. 

Corona hjalp os med at lande, (hvor paradoksalt det end lyder) men vi kom fra en hverdag, hvor der nogen gange ikke skete så meget... 😁 Vores 14 dage i karantæne var på den måde en fin måde stille og roligt at vænne os til det lidt mere travle hverdagsliv vi lever her hjemme (selv i coronatider). 

Ellen var i starten af 2020 mere afrikansk end dansk. Det krævede langsom tilvænning til børnehave livet, men hun stortrives nu og nyder at have venner på sin egen alder, der kan tale samme sprog som hende.

Emil fandt lynhurtigt sin hylde på hans skole, hvor han startede i BH-klassen. Han er dumpet ned i et fællesskab, hvor han passer rigtig godt ind og hvor der er plads til at hans afrikanske minder også kan få luft en gang imellem. 

Eventyret fylder stadig i os alle fire og en hyggelig tradition er legen “gæt et minde.” 

2020 har udover corona, mest været året, hvor vi skulle lære at være hjemme igen og også været året, hvor vi har kunnet mærke, hvilken styrke rejsen har givet til vores firkløver. 

Vi glæder os til et 2021, der helt sikkert byder på nye (mindre) eventyr og lige så meget nærvær som 2020 ♥️

Tak for at følge med! 
Rigtig godt nytår!

#godtnyrår #newyear #overlanding #rejse #eventyr #nytårsopsamling #rejsemedbørn #børnpåtur #underholdning #afrika #travel
#glædeligjul #merrychristmas #toallofyou #tak #ju #glædeligjul #merrychristmas #toallofyou #tak #julefryd #rejser #rejsemedbørn #overlanding #travel #afrika #udiverden #snartigen #lapogko
Når abstinenserne efter Lappen og savnet efter d Når abstinenserne efter Lappen og savnet efter den afrikanske varme bliver for stor... 
-vi er rykket i sommerhuset 😁

#afrikaoverland #overlanding #fedt #abstinenser #hjemkærehjem #jatak #bedreendjuleaften #rejsemedbørn #børn #rejser #coronarejser
Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2021 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes