Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt

Posted on december 1, 2019december 1, 2019 by Ida

Da Ida-Marie var på besøg, tilbage i oktober, havde vi fået bevilget en “girls night out” på safari, mens Ulrich og ungerne blev i Lappen.

Nationalparken Pilanesberg, kan som et af de eneste steder i Sydafrika tilbyde, at man kan se The Big Five, hvis man altså er heldig.

Aftensol på giraf og impalaer

Vi så ikke alle fem, men naturen var alligevel gavmild og vi så rigtig mange dyr. Giraffer, flodheste, mange næsehorn og flere forskellige slags antiloper.
På vej tilbage mod campsiten, håbede vi stadig på, at elefanterne ville vise sig.

Ida-Marie med en flodhest i baggrunden (Det er den, der ligner en sten i søen).

Elefanter kan nærmest gemme sig bag et græsstrå. De er helt lydløse når de går og svære at få øje på, hvis der bare er lidt træer.

Vi kørte ad en lille smal grusvej og pludselig stod en stor krabat lige ved vejen, bag et busket akacietræ. Vi stoppede straks bilen og bakkede tilbage, i hvad vi syntes var forsvarlig afstand til den.

Lige meget hvor mange elefanter jeg snart har set, bliver de ved med at være fascinerende. De er prægtige og elegante og jeg bliver altid lidt ydmyg.

Vi havde stoppet motoren, så vi ikke forstyrrede den spisende kæmpe. Pludselig, lidt længere fremme på vejen, trådte endnu en stor elefant ud med sin lille unge. Dem havde vi slet ikke opdaget. Det gik pludselig op for os, at der faktisk var temmelig mange og at vi var alt alt for tæt på, især når de havde unger med.

Moderen med ungen begyndte at gå hen imod os. Hun virkede ikke aggressiv, men det var nok mere et spørgsmål om tid før hun ville blive det.

Ida-Marie og jeg blev godt nok bange. Jeg var urolig for at starte bilen, for ville den pludselige motorlyd gøre dem bange? Ville det være bedre at lade som om man var en ”busk”?

De nærmede sig og vi turde simpelthen ikke blive holdende. De ville så let som ingenting kunne vælte bilen. Jeg startede motoren og begyndte straks at bakke. Mine ben rystede af adrenalinen, der pumpede rundt i kroppen.

Efter dette billede blev der ikke taget flere…

I panik fik jeg lukket vinduet, hvilket gjorde jeg ikke kunne bakke så hurtigt, som jeg normalt ville, da der ikke er udsyn i bakspejlet på grund af pakkenelliker. Det gik alt for langsomt, syntes jeg, med sidespejlene.

Elefant moren viftede med ørene, hvilket kan være et tegn på vrede. Vi ville ikke kunne stille noget op, hvis hun gik til angreb. Til vores held blev moren stående og vi bakkede så langt, at vi stadig kunne se dem men nok til ikke at genere dem.

Her blev vi holdende til vi ikke rystede mere og til at elefanterne var så langt væk, at vi kunne køre forbi.

Ida-Marie var cool nok til at optage hele farcen. -Se de to tosser på safari her!

Det ser ikke helt så voldsomt ud på videoen, som det i virkeligheden føltes…

Dagen efter turde vi alligevel godt køre ud igen. Denne gang med Ulrich, Emil og Ellen også. Her var vi utrolig heldige at spotte en leopard!

2 thoughts on “‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt”

  1. Nanna Høyrup siger:
    december 1, 2019 kl. 6:39 pm

    Shit I var tæt på! Og man kan jo sagtens høre hvor nervøse I var! Girls night out, får lige et nyt twist
    Seje tøser

    1. Ida siger:
      december 2, 2019 kl. 6:08 pm

      Ja, det er det “fine” ved det klip, man høre virkelig angsten. Det var ikke så smart gjort, men det er nemt at se i bagklogskabensskær.

Comments are closed.

familybushlife

familybushlife
Et af de spørgsmål vi oftest får stillet efte Et af de spørgsmål vi oftest får stillet efter vi er kommet hjem fra vores 14 måneders rejse i Afrika er: “Hvad er jeres værste oplevelse” eller Oplevede I slet ikke noget dårligt?”
Et interessant spørgsmål for det siger meget om, hvad vi forestiller os der kan ske i sådan nogle fremmede lande...

Jeg har længe haft lyst til at lege med lyduniverset fra vores rejse. Undervejs på turen har jeg lavet små reportager med egne tanker eller bare optaget farverig lyd, der uden ord fortæller, hvor vi er. 

Hvis du har lyst, kan du i 10 minutter rejse med i lydens verden og genopleve vores værste oplevelse. 
Klik ind på www.familybushlife.dk eller linket på vores IG-profil. 

Og bær over med mig. -Jeg er blot en hyggeamatør, der prøver kræfter med et nyt spændende (lyd)univers. Men jeg håber du kan lide hvad du hører. 

#lyd #lydunivers #podcast #værsteoplevelse #rejse #afrika #rejsemedbørn #underholdning #bange #frygt #fortældet #elskerrejser #lytmed #mozambique #rejser #travel #overlanding #overland #fåmestudaflivet #mensduhardet #børn
Godt nytår kære godtfolk. Sikke et år, 2020! Godt nytår kære godtfolk. Sikke et år, 2020! 

For os bød starten af året på afslutningen af vores 14 måneders afrikanske eventyr tilbage i midten af marts. Heldigvis afkortede vi kun rejsen med 12 dage før tid på grund af corona. 
Det var en lettelse at komme hjem (pga. covid-19) men også en kold tyrker for hvordan erstatter man overland eventyr med “hverdags Danmark”? 

Vores families svar er nok, at en kombination er lykken. For det vigtigste er, at vi er glade for vores liv mens vi lever det. Og hvordan man bliver det er nok ganske individuelt. 

Corona hjalp os med at lande, (hvor paradoksalt det end lyder) men vi kom fra en hverdag, hvor der nogen gange ikke skete så meget... 😁 Vores 14 dage i karantæne var på den måde en fin måde stille og roligt at vænne os til det lidt mere travle hverdagsliv vi lever her hjemme (selv i coronatider). 

Ellen var i starten af 2020 mere afrikansk end dansk. Det krævede langsom tilvænning til børnehave livet, men hun stortrives nu og nyder at have venner på sin egen alder, der kan tale samme sprog som hende.

Emil fandt lynhurtigt sin hylde på hans skole, hvor han startede i BH-klassen. Han er dumpet ned i et fællesskab, hvor han passer rigtig godt ind og hvor der er plads til at hans afrikanske minder også kan få luft en gang imellem. 

Eventyret fylder stadig i os alle fire og en hyggelig tradition er legen “gæt et minde.” 

2020 har udover corona, mest været året, hvor vi skulle lære at være hjemme igen og også været året, hvor vi har kunnet mærke, hvilken styrke rejsen har givet til vores firkløver. 

Vi glæder os til et 2021, der helt sikkert byder på nye (mindre) eventyr og lige så meget nærvær som 2020 ♥️

Tak for at følge med! 
Rigtig godt nytår!

#godtnyrår #newyear #overlanding #rejse #eventyr #nytårsopsamling #rejsemedbørn #børnpåtur #underholdning #afrika #travel
#glædeligjul #merrychristmas #toallofyou #tak #ju #glædeligjul #merrychristmas #toallofyou #tak #julefryd #rejser #rejsemedbørn #overlanding #travel #afrika #udiverden #snartigen #lapogko
Når abstinenserne efter Lappen og savnet efter d Når abstinenserne efter Lappen og savnet efter den afrikanske varme bliver for stor... 
-vi er rykket i sommerhuset 😁

#afrikaoverland #overlanding #fedt #abstinenser #hjemkærehjem #jatak #bedreendjuleaften #rejsemedbørn #børn #rejser #coronarejser
Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2021 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes