Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt

Posted on december 1, 2019december 1, 2019 by Ida

Da Ida-Marie var på besøg, tilbage i oktober, havde vi fået bevilget en “girls night out” på safari, mens Ulrich og ungerne blev i Lappen.

Nationalparken Pilanesberg, kan som et af de eneste steder i Sydafrika tilbyde, at man kan se The Big Five, hvis man altså er heldig.

Aftensol på giraf og impalaer

Vi så ikke alle fem, men naturen var alligevel gavmild og vi så rigtig mange dyr. Giraffer, flodheste, mange næsehorn og flere forskellige slags antiloper.
På vej tilbage mod campsiten, håbede vi stadig på, at elefanterne ville vise sig.

Ida-Marie med en flodhest i baggrunden (Det er den, der ligner en sten i søen).

Elefanter kan nærmest gemme sig bag et græsstrå. De er helt lydløse når de går og svære at få øje på, hvis der bare er lidt træer.

Vi kørte ad en lille smal grusvej og pludselig stod en stor krabat lige ved vejen, bag et busket akacietræ. Vi stoppede straks bilen og bakkede tilbage, i hvad vi syntes var forsvarlig afstand til den.

Lige meget hvor mange elefanter jeg snart har set, bliver de ved med at være fascinerende. De er prægtige og elegante og jeg bliver altid lidt ydmyg.

Vi havde stoppet motoren, så vi ikke forstyrrede den spisende kæmpe. Pludselig, lidt længere fremme på vejen, trådte endnu en stor elefant ud med sin lille unge. Dem havde vi slet ikke opdaget. Det gik pludselig op for os, at der faktisk var temmelig mange og at vi var alt alt for tæt på, især når de havde unger med.

Moderen med ungen begyndte at gå hen imod os. Hun virkede ikke aggressiv, men det var nok mere et spørgsmål om tid før hun ville blive det.

Ida-Marie og jeg blev godt nok bange. Jeg var urolig for at starte bilen, for ville den pludselige motorlyd gøre dem bange? Ville det være bedre at lade som om man var en ”busk”?

De nærmede sig og vi turde simpelthen ikke blive holdende. De ville så let som ingenting kunne vælte bilen. Jeg startede motoren og begyndte straks at bakke. Mine ben rystede af adrenalinen, der pumpede rundt i kroppen.

Efter dette billede blev der ikke taget flere…

I panik fik jeg lukket vinduet, hvilket gjorde jeg ikke kunne bakke så hurtigt, som jeg normalt ville, da der ikke er udsyn i bakspejlet på grund af pakkenelliker. Det gik alt for langsomt, syntes jeg, med sidespejlene.

Elefant moren viftede med ørene, hvilket kan være et tegn på vrede. Vi ville ikke kunne stille noget op, hvis hun gik til angreb. Til vores held blev moren stående og vi bakkede så langt, at vi stadig kunne se dem men nok til ikke at genere dem.

Her blev vi holdende til vi ikke rystede mere og til at elefanterne var så langt væk, at vi kunne køre forbi.

Ida-Marie var cool nok til at optage hele farcen. -Se de to tosser på safari her!

Det ser ikke helt så voldsomt ud på videoen, som det i virkeligheden føltes…

Dagen efter turde vi alligevel godt køre ud igen. Denne gang med Ulrich, Emil og Ellen også. Her var vi utrolig heldige at spotte en leopard!

2 thoughts on “‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt”

  1. Nanna Høyrup siger:
    december 1, 2019 kl. 6:39 pm

    Shit I var tæt på! Og man kan jo sagtens høre hvor nervøse I var! Girls night out, får lige et nyt twist
    Seje tøser

    1. Ida siger:
      december 2, 2019 kl. 6:08 pm

      Ja, det er det “fine” ved det klip, man høre virkelig angsten. Det var ikke så smart gjort, men det er nemt at se i bagklogskabensskær.

Comments are closed.

Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2023 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes