Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

Grænsen til korruption, Mozambique

Posted on oktober 13, 2019oktober 13, 2019 by Ida

Mozambique er en gammel portugisisk koloni, og her tales der nødigt engelsk. Vores portugisiske er desværre temmelig rusten, for ikke at sige, ikke eksisterende, hvilket gjorde det vanskeligt at kommunikere. 

Særligt fra vi krydsede grænsen fra Zambia ind til Mozambique, og til vi kom til de mere turistede egne, i retningen af Sydafrika. 

Et lidt dårligt håndtegnet kort, blot for at give et hurtigt overblik over vores rute

Grænsekrydsningen var tures hidtil længste. 3 timer kom vi op på. 

Vi vidste godt at autoriteterne i Mozambique, er temmelig korrupte og gerne går efter turisterne. Og det er da også en af de to ting, som gjorde at vi tøvede med at rejse igennem det land. 

1. Korruption og behandlingen af turister.

2. Malaria, som er meget udbredt i landet. 

Vi har dog valgt at besøge landet. 

  1. Fordi der er opstået en modstandsgruppe via sociale medier, der har fået temmelig godt bugt med behandlingen af korrupt politi og militær langs vejene. 
  2. Vi er virkelig blevet gode til at beskytte os mod myggestik og vi tager forebyggende medicin mod malaria. 

Betjenten som skulle stemple vores pas og udstede visa på grænsen, var heldigvis rigtig venlig og forsøgte så godt han kunne på sit gebrokne engelsk, at forklare os hvad vi skulle. Det eneste ord vi, i farten, havde lært på portugisisk var tak og det blev flittigt brugt. “Obrigado!” 

Da vi endelig var færdige med vores visum, som blev lavet med digitale billeder og fingreaftryk, skulle vi tale med en mand i hvid kittel, som havde taget vores vaccinationskort, da vi ankom til grænsen. Vi tvivlede stærkt på, at han var læge, især da han forsøgte at afpresse Ulrich for noget mad, fordi han mente nogle af hans vaccinationer var forældet…. men okay, det kunne en læge måske også have fundet på, på disse kanter? 

Tilbage i bilen, blev vi nu stoppet af en vagt, som gerne ville kigge ind i bilen og traileren. 

Vi har tidligere skrevet om, hvordan Emil og Ellen nok er med til at få tingene til at køre lidt mere glat, fordi de kan charme autoriteterne en del bedre end Ulrich og mig. Desværre ikke denne gang. 

Vagten havde massere af tid og der var ingen andre at genere (andre hvide, ja, for sådan er det desværre). 

Han havde ikke glimt i øjet. Ulrich gik med ham og åbnede de steder, han pegede på. Jeg tog fluks Ellen på armen og foregav, at forklare hende hvad manden havde gang i, så han kunne se at vi havde små børn. 

Heldigvis kendte han ikke til indretningen af vores Lap. Han bad kun om at kigge i selvet soverummet, som jo er ét stort kaos, når alt er pakket sammen. Han virkede også lidt som om det tog pusten fra ham. Men han insisterede på, at spørge om der ikke var noget vi skulle deklarere og undrede sig nok over vores halvtomme køleskab i bilen. Han overvejede heldigvis ikke, at spørge til nogle af alle de mange rum, hvor lappens køkken jo er skjult. 

Pludselig stod vores “ven” der. Betjenten som havde lavet vores visa og det lod til at påvirke vagtens attitude. Han gassede ned for agressionen og lod os køre ud i landet. 

Vi skulle nå til byen Tete, for der var vi sikre på at der var en campsite.

I byen Tete tager vi en hvile dag fra al den kørsel. Her er ret spændende og meget andetledes på en “Portugal møder Afrika” agtig måde

Det var første møde med Mozambique og noget helt andet end alle de andre lande, som jo stadig er præget af den britiske kolonimagt.

2 thoughts on “Grænsen til korruption, Mozambique”

  1. Inge siger:
    oktober 21, 2019 kl. 6:54 am

    Jeg er glad for at det var lidt mere nemt da jeg var med på grænsen mellem Botswana og Zambia
    Det lyder ikke lige så spændende på grænsen til Mozambique !

    1. Ida siger:
      oktober 26, 2019 kl. 2:05 pm

      Ja, det var stadig meget “afrika agtigt” da du var med men det blev lige en tand mere i Mozambique : D

Comments are closed.

familybushlife

familybushlife
Et af de spørgsmål vi oftest får stillet efte Et af de spørgsmål vi oftest får stillet efter vi er kommet hjem fra vores 14 måneders rejse i Afrika er: “Hvad er jeres værste oplevelse” eller Oplevede I slet ikke noget dårligt?”
Et interessant spørgsmål for det siger meget om, hvad vi forestiller os der kan ske i sådan nogle fremmede lande...

Jeg har længe haft lyst til at lege med lyduniverset fra vores rejse. Undervejs på turen har jeg lavet små reportager med egne tanker eller bare optaget farverig lyd, der uden ord fortæller, hvor vi er. 

Hvis du har lyst, kan du i 10 minutter rejse med i lydens verden og genopleve vores værste oplevelse. 
Klik ind på www.familybushlife.dk eller linket på vores IG-profil. 

Og bær over med mig. -Jeg er blot en hyggeamatør, der prøver kræfter med et nyt spændende (lyd)univers. Men jeg håber du kan lide hvad du hører. 

#lyd #lydunivers #podcast #værsteoplevelse #rejse #afrika #rejsemedbørn #underholdning #bange #frygt #fortældet #elskerrejser #lytmed #mozambique #rejser #travel #overlanding #overland #fåmestudaflivet #mensduhardet #børn
Godt nytår kære godtfolk. Sikke et år, 2020! Godt nytår kære godtfolk. Sikke et år, 2020! 

For os bød starten af året på afslutningen af vores 14 måneders afrikanske eventyr tilbage i midten af marts. Heldigvis afkortede vi kun rejsen med 12 dage før tid på grund af corona. 
Det var en lettelse at komme hjem (pga. covid-19) men også en kold tyrker for hvordan erstatter man overland eventyr med “hverdags Danmark”? 

Vores families svar er nok, at en kombination er lykken. For det vigtigste er, at vi er glade for vores liv mens vi lever det. Og hvordan man bliver det er nok ganske individuelt. 

Corona hjalp os med at lande, (hvor paradoksalt det end lyder) men vi kom fra en hverdag, hvor der nogen gange ikke skete så meget... 😁 Vores 14 dage i karantæne var på den måde en fin måde stille og roligt at vænne os til det lidt mere travle hverdagsliv vi lever her hjemme (selv i coronatider). 

Ellen var i starten af 2020 mere afrikansk end dansk. Det krævede langsom tilvænning til børnehave livet, men hun stortrives nu og nyder at have venner på sin egen alder, der kan tale samme sprog som hende.

Emil fandt lynhurtigt sin hylde på hans skole, hvor han startede i BH-klassen. Han er dumpet ned i et fællesskab, hvor han passer rigtig godt ind og hvor der er plads til at hans afrikanske minder også kan få luft en gang imellem. 

Eventyret fylder stadig i os alle fire og en hyggelig tradition er legen “gæt et minde.” 

2020 har udover corona, mest været året, hvor vi skulle lære at være hjemme igen og også været året, hvor vi har kunnet mærke, hvilken styrke rejsen har givet til vores firkløver. 

Vi glæder os til et 2021, der helt sikkert byder på nye (mindre) eventyr og lige så meget nærvær som 2020 ♥️

Tak for at følge med! 
Rigtig godt nytår!

#godtnyrår #newyear #overlanding #rejse #eventyr #nytårsopsamling #rejsemedbørn #børnpåtur #underholdning #afrika #travel
#glædeligjul #merrychristmas #toallofyou #tak #ju #glædeligjul #merrychristmas #toallofyou #tak #julefryd #rejser #rejsemedbørn #overlanding #travel #afrika #udiverden #snartigen #lapogko
Når abstinenserne efter Lappen og savnet efter d Når abstinenserne efter Lappen og savnet efter den afrikanske varme bliver for stor... 
-vi er rykket i sommerhuset 😁

#afrikaoverland #overlanding #fedt #abstinenser #hjemkærehjem #jatak #bedreendjuleaften #rejsemedbørn #børn #rejser #coronarejser
Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2021 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes