Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

Vi holder af hverdagen.

Posted on marts 3, 2019marts 4, 2019 by Ida

-Det gjorde vi også derhjemme, men det er altså en særlig luksus, kun at skulle være sammen, ikke have travlt og stort set gøre det vi lige føler for.

Her er lidt om vores hverdag.

Børnene sover oftest igennem natten uden at vågne (af hjertet tak). Vi har lavet en aftale, at den af børnene, som vågner først ikke må vække den anden…det går knap så godt. Hvis vi er heldige sover de til ved 7 tiden. Det er en time mere end derhjemme -det er lidt tankevækkende. Mon roen og tiden sammen også giver dem mere ro til natten?

Vi har haft lukket teltene med myggenet mellem børnenes og vores telt, fordi der i mellemgangen kunne slippe myg ind. Det problem skulle være ordnet nu, takket være to myggenets-gardiner fra IKEA, som er blevet syet sammen til ét langt stykke. Det ligger nu spredt ud under oversejlet. Gardinerne er medbragte hjemmefra. Der findes ikke IKEA i Afrika. De blev pakket med fordi det er rart at have lidt ekstra myggenet, hvis nu noget i teltet skulle gå i stykker eller hvis vi skulle få en fiks idé til en myggefri zone.

Vi kørte i går fra Stillbaai til Knysna, en tur på omkring 3 timer. Jeg sad med gardinerne og syede mens vi kørte, så vi kunne få det på når vi ankom. Det lignede jeg sad med en kæmpe strut brudekjole på. Nu skal det testes om det virker, for på denne campsite er der mange myg.

Det var et sidespor fra hverdagen.

Vi bruger ret lang tid på morgenmaden. Ulrich og børnene skærer frisk frugt til müslien. Vi har taget børneknive med hjemmefra som de næsten ikke kan skære sig på men som stadigvæk godt kan skære.
Jeg laver kaffe og smører ristet brød og evt. koger æg. En gang i mellem laver vi armeriddere eller pandekager.

Fuld koncentration imens ananassen bliver skåret.

Dagens aktiviteter afhænger meget af, hvor vi er henne og hvor meget vi har lavet de foregående dage. Dog er det rart med en lille tur i løbet af dagen. Vi handler cirka hver anden dag. Brød og mælk slipper hurtigt op og brødet holder ikke ret længe her i varmen.

Rollerne er helt (næsten kedeligt) klassisk fordelt. Jeg står for maden, Ulrich for at ordne ting ved bil og trailer, men til dets forsvar, er det nu engang de ting vi selv synes er sjovest.  

Vi har stort set ikke været ud og spise med ungerne hjemme i Danmark. Det har virket for uoverskueligt, men det er der lavet om på hernede. Vi tager gerne lego eller legemagneter med og så er alle fire (og tjeneren) underholdt, mens vi venter på maden. Sådan har vi en del gange spist frokost nu og det er hyggeligt. De aftener, efter en sådan frokost, bliver aftensmaden til en hurtig ”rugbrøds” mad. -Deres groveste brød (som minder mest om et lyst brød med kerner i) og så pålæg på.

Butikkerne er en historie for sig selv. Den vi synes er bedst er Woolworths, Sydafrikas svar på Irma (dog ikke ret meget økologi, men dog fokus på konserveringsmidler og miljøet). Woolworths butikker findes kun i større byer (jeg gætter på at det er der folk har penge nok til at handle der). Priserne minder om Netto.

Så er der en del butikker midt imellem; ”Spar”, ”Food Lovers Market” ”Checkers” og ”Pick’ n’ Pay”. Det er alle butikker, som på forskellig vis, er lidt på niveau med vores Netto, Fakta, Rema og Føtex, dog lidt billigere.

Til sidst kommer “Shoprite” og alle de små minibutikker. Det er (for os) virkelig de afrikanske butikker. -Lidt sløjt udvalg, temmelig billigt, lidt rodet og lugtende, musak der skratter i højtaleren og som er skruet op på max og hvor man altid skal tjekke holdbarhedsdatoen. -Sådan en anelse generaliseret sat op. For jeg husker faktisk Shopright i Nairobi og Zambia som ganske gode, med kæmpe udvalg. Sådan er de bare ikke her.
Det er dagens eventyrlyst (og køleskabet), der bestemmer hvor vi tager hen og handler.

Køkkenet fungerer rigtig godt nu. Det eneste vi godt kan savne, er en ovn som vil gøre vores mad lidt mere alsidig.
De har nogle vanvittige gode små pølser, som vi ofte spiser. Nogle gange er det børnemad, mens Ulrich og jeg nyder en stor bøf og god rødvin. Sidste bøf var så stor, at vi snildt kunne dele den. -den kostede 25 kr. og var lækker mør. En god flaske rødvin koster omkring 30 kr. Det klager vi ikke over. Skulle man dog fristes til at klage lidt, så skal det være over, at det er så varmt, at man faktisk ikke så ofte har lyst til rødvin og gode bøffer…men det er jo nok meget godt.
Vi spiser også en del fisk og kylling. Egentlig temmelig meget af den samme mad, som vi ville have lavet derhjemme. Strudsepølser er det dog også blevet til nogle gange.

Når aftenen går på hæld, vasker vi op og skiftes så til at putte børnene. På den måde er der hver anden dag, cirka en times ”mig tid”. Ulrich bruger den gerne på at sidde og hygge med en bog. Jeg hygger mig oftest med at skrive eller gå en lille aftentur rundt de steder vi bor.

Hver anden dag står den på et lille træningsprogram(!). Vi er jo ikke 20 år længere og hvis vi skal leve af bøffer og is det næste års tid, må der en smule kærlighed til kroppen også. Det kræver godt nok selvdisciplin at få lavet de øvelser.

Det var lidt om hverdagen hernede i varmen. Vi er ved at falde godt ind i rytmen og helt ned i tempo alle sammen. Vi savner lidt vores senge derhjemme. Madrasserne i teltene, minder mest om hvordan det må have været at sove på slottet for prinsessen på ærten… Det kommer vi nok til at gøre noget ved. 

Aftenkrammer inden puttetid.

6 thoughts on “Vi holder af hverdagen.”

  1. Maria Seebach siger:
    marts 3, 2019 kl. 8:13 pm

    Så skønt at følge med på jeres eventyr ❤️

    Kram herfra

    1. Ida siger:
      marts 4, 2019 kl. 5:41 pm

      Hvor dejligt at du er med, Maria!
      Kh Ida

  2. Michael Madsen siger:
    marts 3, 2019 kl. 9:15 pm

    Super spændende at læse om jeres hverdag. Med lidt variation, lyder det som livet på Hjortespring kollegiet, en sommerferie.
    Misundelses værdi at kunne fokusere på samværet med børn og de praktiske forbedringer af hverdagen.
    Glæder mig til at læse mere.
    Hvor lang tid gik der før i var “faldet ned i tempo”?

    1. Ida siger:
      marts 4, 2019 kl. 5:40 pm

      Fedt du syntes det var spændende at læse.
      De første to uger i traileren, havde vi travlt med at gøre det hele klar. Der var vi bestemt ikke nede i gear. Det er først indenfor den sidste uges tid -altså en lille måned efter vi flyttede ud i traileren og halvanden måned siden vi tog fra DK, at vi virkelig mærker roen. Vi er så langt nede i gear nu, at vi bliver overstimuleret af mere end en dags aktivitet ; )

  3. Sanne NH siger:
    marts 5, 2019 kl. 2:05 pm

    Hej
    Hvor er det bare spændende at læse om jeres eventyr. Sjovt at følge jer
    Ps du skriver fantastik godt, Ida, meget levende
    Kh sanne

    1. Ida siger:
      marts 6, 2019 kl. 11:19 am

      Hvor er du sød, Sanne. Mange tak! Hyggeligt at du følger med.
      Kh Ida.

Comments are closed.

Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2023 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes