Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

Livet i huset

Posted on januar 24, 2019januar 24, 2019 by Ida

Dagene i huset i Constantia, Cape Town bliver brugt på at få gjort både bil og trailer klar til at vi kan bo der. Bilen købte vi med et 40 liters køleskab og det vil vi have sat på en skuffe så det kan trækkes ud, for bedre at kunne komme til det. Ligeledes skal traileren installeres med et nyt køleskab og her har vi vendt mange muligheder. Vi vil jo gerne have at køleskabet bliver ved med at køle når vi holder stille på en campingplads. Det koster rigtig mange penge at få installeret køleskab med solceller og lader og derfor har vi besluttet at forsøge at lave det selv.

Vi har været i samtlige friluftsbutikker for at finde udstyr og sammenligne priser. For at de 14 måneder skal lykkes, bliver vi nødt til at holde omkostningerne nede.

Køkkensektionen i traileren er vasket ned. Der var en del ting vi kan bruge men også en del vi skal ud og købe. Her har de kæmpe butikker fyldt med plastic bokse, kasser, spande og alle mulige former for opbevaring, så det skal vi nok finde ud af.

Vi blev tippet om et område som har mange forskellige slags butikker samt et legeland. Der tog vi hen i mandags og der tager vi også til i morgen. Ungerne har syntes det har været lidt træls at skulle i så mange kedelige butikker, så det er super at kunne beskæftige dem i legelandet mens den ene af os handler. -at legelandet så har en udmærket café med tjenere der kommer rundt og tager mod bestilling er heller ikke en straf.

Lækkert legeland. Det meste lavet i træ og ikke i plastic som vi kender det hjemmefra.

Det er endnu ikke lykkedes, at få teltene slået op og sat sammen. Det ene covers lynlås var irret fast og hele teltet er til reparation. Derfor har vi heller ikke kunne vise billeder af hvordan de fungerer. For det er som udgangspunkt to telte man slår op på taget af traileren og så er der blevet lavet en overgang både med madras og teltdug som man skal hæfte sammen.

Det er nu også meget rart lige at lande i et hus de første par uger. Først i dag (8 dage efter ankomst) kunne vi mærke, at ungerne også er ved at finde sig til rette i det hele.
På gaden overfor vores hus bor Jacqui og hende mand Andy. -Jacqui som har hjulpet os så meget mens vi stadig var i Danmark og som hjælper lige så meget nu. Vores bil holder, eksempelvis hver nat hos dem, for der kan den være låst bag et hegn. Det betyder at vi hver morgen og aften må hente og aflevere den. Biler står ikke frit på gaden om natten i villaområderne. Som Jacqui sagde, hun troede ikke der ville ske noget med den, men det ville da være ærgerligt, hvis nogen smadrede en rude, for at undersøge om der var noget at stjæle. Vi låner også værktøj af Andy til vores arbejde med bil og trailer og i lørdags inviterede de os til grill (braai) aften hos dem. Det er guld værd, at de anbefaler gode værksteder, forretninger og ”do’s & don’t” her i Cape Town/Sydafrika.

Jeg ville for eksempel have afslået enhver form for hjælp i forhold til få båret indkøb fra butikken til bilen, af frygt for overfald eller tyveri, men vi fik forklaret, at da arbejdsløsheden er så høj hernede, er det en rigtig god måde at hjælpe, ved at lade dem hjælpe os og så efterfølgende stikke dem 10 Rand (5 kr.). Hjælperne går rundt med gule veste på så man er ikke i tvivl.

Vi har lejet huset indtil på søndag, men det er vist ikke realistisk at vi bliver klar til trailerlivet allerede om 3 dage. Heldigvis kan vi sagtens forlænge perioden, hvis vi vil og det er skønt ikke at have den hængende over hovedet.    

Vi går ikke ned på vin lige foreløbig. Det er billigt og smager fremragende!

familybushlife

familybushlife
Et af de spørgsmål vi oftest får stillet efte Et af de spørgsmål vi oftest får stillet efter vi er kommet hjem fra vores 14 måneders rejse i Afrika er: “Hvad er jeres værste oplevelse” eller Oplevede I slet ikke noget dårligt?”
Et interessant spørgsmål for det siger meget om, hvad vi forestiller os der kan ske i sådan nogle fremmede lande...

Jeg har længe haft lyst til at lege med lyduniverset fra vores rejse. Undervejs på turen har jeg lavet små reportager med egne tanker eller bare optaget farverig lyd, der uden ord fortæller, hvor vi er. 

Hvis du har lyst, kan du i 10 minutter rejse med i lydens verden og genopleve vores værste oplevelse. 
Klik ind på www.familybushlife.dk eller linket på vores IG-profil. 

Og bær over med mig. -Jeg er blot en hyggeamatør, der prøver kræfter med et nyt spændende (lyd)univers. Men jeg håber du kan lide hvad du hører. 

#lyd #lydunivers #podcast #værsteoplevelse #rejse #afrika #rejsemedbørn #underholdning #bange #frygt #fortældet #elskerrejser #lytmed #mozambique #rejser #travel #overlanding #overland #fåmestudaflivet #mensduhardet #børn
Godt nytår kære godtfolk. Sikke et år, 2020! Godt nytår kære godtfolk. Sikke et år, 2020! 

For os bød starten af året på afslutningen af vores 14 måneders afrikanske eventyr tilbage i midten af marts. Heldigvis afkortede vi kun rejsen med 12 dage før tid på grund af corona. 
Det var en lettelse at komme hjem (pga. covid-19) men også en kold tyrker for hvordan erstatter man overland eventyr med “hverdags Danmark”? 

Vores families svar er nok, at en kombination er lykken. For det vigtigste er, at vi er glade for vores liv mens vi lever det. Og hvordan man bliver det er nok ganske individuelt. 

Corona hjalp os med at lande, (hvor paradoksalt det end lyder) men vi kom fra en hverdag, hvor der nogen gange ikke skete så meget... 😁 Vores 14 dage i karantæne var på den måde en fin måde stille og roligt at vænne os til det lidt mere travle hverdagsliv vi lever her hjemme (selv i coronatider). 

Ellen var i starten af 2020 mere afrikansk end dansk. Det krævede langsom tilvænning til børnehave livet, men hun stortrives nu og nyder at have venner på sin egen alder, der kan tale samme sprog som hende.

Emil fandt lynhurtigt sin hylde på hans skole, hvor han startede i BH-klassen. Han er dumpet ned i et fællesskab, hvor han passer rigtig godt ind og hvor der er plads til at hans afrikanske minder også kan få luft en gang imellem. 

Eventyret fylder stadig i os alle fire og en hyggelig tradition er legen “gæt et minde.” 

2020 har udover corona, mest været året, hvor vi skulle lære at være hjemme igen og også været året, hvor vi har kunnet mærke, hvilken styrke rejsen har givet til vores firkløver. 

Vi glæder os til et 2021, der helt sikkert byder på nye (mindre) eventyr og lige så meget nærvær som 2020 ♥️

Tak for at følge med! 
Rigtig godt nytår!

#godtnyrår #newyear #overlanding #rejse #eventyr #nytårsopsamling #rejsemedbørn #børnpåtur #underholdning #afrika #travel
#glædeligjul #merrychristmas #toallofyou #tak #ju #glædeligjul #merrychristmas #toallofyou #tak #julefryd #rejser #rejsemedbørn #overlanding #travel #afrika #udiverden #snartigen #lapogko
Når abstinenserne efter Lappen og savnet efter d Når abstinenserne efter Lappen og savnet efter den afrikanske varme bliver for stor... 
-vi er rykket i sommerhuset 😁

#afrikaoverland #overlanding #fedt #abstinenser #hjemkærehjem #jatak #bedreendjuleaften #rejsemedbørn #børn #rejser #coronarejser
Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2021 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes