Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

Livet på en plantage farm, Sydafrika

Posted on marts 9, 2020marts 9, 2020 by Ida

Vi bor hos Lizl og Marius som har en plantage i Cederberg, Sydafrika. Her dyrker de lækre frugter, som eksporteres til Europa. Desværre lider farmen af vandmangel, for også her, har der været tørke de sidste mange år. Faktisk er det så slemt, at Lizl og Marius er ved at måtte dreje nøglen om.

Vi har mødt ægteparret i Namibia og de inviterede os til deres farm når vi var i området. Sådan en invitation siger vi aldrig nej tak til! Og som med landmanden i Namibia overvældes vi igen over alt den gæstfrihed. Vi bliver taget imod, som er vi en længe ventet familie. De tilbyder os et stort gæstehus ved siden af deres eget. For os er det dog nemmere at slå traileren op og sove “hjemme” og så sviner vi heller ikke huset til. Selvom Emil og Ellen er helt i ekstase over at løbe rundt inden for i et hus og at der er bløde gulvtæpper og store senge (det bliver så vildt for dem at komme hjem til vores eget hus).

Her holder vi pragtfuldt i haven ved siden af gæstehuset.

Lizl kører os ud til en kæmpe pære/æble farm, hvor høsten er godt i gang. Det er spændende at se processen og hvor forsigtigt frugten bliver håndteret for ikke at miste sin værdi.

Arbejderne er ofte Xhosa-folk og efter deres religion, er de malet i ansigterne. Farverne røber, hvilken stamme de hører til.

Lizl’s bil vækker opsigt. Det er hendes svigerfars, men hendes egen er på værksted og så må hun jo “nøjes.” Det er sightseeing med stil. Det føles godt nok mærkeligt at sidde så langt nede ved jorden i forhold til vores Land Rover.

  • Vi får lov til at smage

Det er weekend, Lizl og Marius’ døtre er kommet hjem. De bor i Cape Town og Stellenbosch, som er ca 2,5 times kørsel fra farmen (ganske kort afstand for en sydafrikaner).
Marius tænder op i grillen. Er der nogen, der kan grille (eller braai, som det hedder hernede) så er der sydafrikanerne! Og det skal helst være i et rigtig bål med brænde.

Vi sidder i skæret til bålet og nyder denne smukke udsigt fra deres terrasse.

Marius og Lizl hygger sig med at lave mad vi ikke kender eller har smagt før. Pigerne har taget Snoeg med, en fisk som minder om en barracuda. Den er virkelig lækker. Vi smager også deres hjemmelavet biltong (tørret kød) og de fylder vores fryser med hjemmelavet pølser og hakket kød. Altså, jeg håber virkelig, at nogle af alle disse skønne mennesker kommer og besøger os i Danmark, så vi kan gøre bare lidt gengæld. Det er simpelthen rørende!
Sikke mange venner vi efterhånden har fået på denne side af kloden.

Lizl er godt i gang med maden i deres store fyldte køkken. Ved siden af er et rum fyldt med kummefrysere. Der var mindst 5!
Marius og Lizl til højre og deres datter Karina.

Efter tre dage på farmen er det på tiden at køre mod syd og Cape Town. Der er heldigvis stadig 4 uger til vi rejser hjem, men vi har også en del ting vi skal have styr på. Lappen skal have lavet sin bule (den som damen lavede, da hun ikke så os og kørte ind i Lappen, som bare var 13 dage gammel på det tidspunkt). Og så kan man godt se på traileren at vi har kørt på grusveje. Der er slået meget maling af og mudderflapperne ved dækkene er også slået i stykker af sten. Så Lappen skal på skønhedsklinik og blive fin til sit nye stille og rolige liv på de europæiske veje.

Vi skal også have fundet endeligt ud af alt det med shipping og så er der lidt småting der skal købes. Blandt andet tøj…det vi har tilbage er så slidt af at leve udendørs 24/7, at det ikke er værd at tage med hjem og hernede er der rigtig mange, som trods slid, godt kan bruge det.
Forleden udbrød Ellen imponeret, da hun fik et par rene gamacher på: “ Wow, der er slet ikke nogen huller i.” -Der er meget at vænne sig til.

Og så mangler vi også stadig at se den sydligste spids af Afrika…

Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2023 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes