Family Bush Life
Menu
  • Forside
    • Tak
  • Fortællinger
    • Emil og Ellen er i radioen
    • Frihed, kidnapning og det danske liv
    • Pyha
    • Vi kommer hjem!
    • Livet på en plantage farm, Sydafrika
    • Det aller aller sidste af Namibia
    • Gæstfrihed, selvvalgt familie og tick bite fever, Namibia
    • Bushcampen og mesosaurus, Namibia
    • På vej mod Namibia
    • Glimt fra den afrikanske hverdag
    • Følg hjertet…
    • Vores rute, 38.500 km.
    • Johannesburg & Pretoria
    • Rundturen med familien, Sydafrika
    • Kære læsere
    • Den uendelige cliffhanger, er ikke så uendelig mere.
    • Dryp dryp
    • Gensyn med gamle rejsefæller
    • En lille opsummering over ting man med fordel kan undgå at gøre når man rejser i afrika…
    • ‘Girls night out på safari’ – en tur, der kunne have endt grueligt galt
    • Lesotho
    • Apartheid museet
    • Sand og snask
    • The long march to freedom
    • En uendelig cliffhanger
    • Lidt fun facts fra turen
    • Grænsen til korruption, Mozambique
    • Et besøg i en SOS Børneby
    • Chimpanser og surhed
    • En dag i nødhjælpens tegn, Zambia
    • En grænse mellem uforudsigelighed, pas og Zambezi floden
    • En drastisk ændring i rejsen
    • Hjælp! Shit! Klaphat!
    • Gaborone, Botswana
    • Disneyland after dark
    • Grænse gribbe
    • Farvel Namibia
    • Den nye gamle familie i Namibia
    • Namibisk gæstfrihed
    • Fanget i “det vilde vest”
    • Mødet med Himba-folket
    • Namibia under huden
    • En hverdag i Namibia
    • Farvel Sydafrika, goddaw Namibia
    • Besøg af Mormor og Morfar
    • Antvorskov klanen er udvidet
    • Velkommen i familien, Bush Baby
    • Western & Eastern Cape
    • Vi holder af hverdagen.
    • Bontebok Nationalpark
    • Tiden flyver
    • Bureaukrati og Eskom
    • Indretning
    • Det første døgn i vores nye liv.
    • Sådan her ser vores kommende bolig ud indtil videre
    • Livet i huset
    • Tid
    • Vi begynder så småt at være klar til eventyr.
    • Planlægningen
      • De første 10 dage i Cape Town
      • Lidt tanker før turen
      • Visum eller vice versa
      • To do
  • Billeder
    • Dyrene fra vejen, Sydafrika
    • Kidd’s Beach, Eastern Cape
    • Vi kigger på fugle
    • Swaziland – Africa’s best kept secret!
    • Smukke Mozambique
    • Shopping i Zambia og Mozambique
    • Det sidste af den fantastiske natur i Botswana
    • Moremi Game Reserve, Botswana
    • Besøg i Botswana
    • Makgadikgadi, Botswana
    • Cape cross sæl reservat, Namibia
    • Swakopmund og andre fine steder, Namibia
    • Oversigt over ruten indtil videre
    • Et potpourri over alt det vi ser (i det nordlige Namibia)
    • Flere Himbaer som vi mødte på vejen
    • Etosha, Namibia
    • Sossusvlei, Namibia
    • Kolmanskop, Namibia
    • Fish River Canyon, Namibia
    • Pingviner og andre smukke dyr…
    • Hvor `The beast´ [bilen] har ført os hen
    • Knysna.
    • En lille filmrulle fra livet i Western Cape.
    • Afhentning af bilen
  • Bilen & boligen
  • FAQ
  • Foredrag
  • Bogen
  • Kontakt
Menu

The long march to freedom

Posted on november 5, 2019november 5, 2019 by Ida
Cirka 200 figurer gik sammen på række fordelt i på årstal

‘The long march to freedom’ er en række bronze figurerer, der står på en åben tør mark, lidt udenfor Johannesburg ved Cradle of Humankind (et museum om de første mennesker, som blev fundet her).

Fælles for figurerne er, at de alle er personer, som har kæmpet for frihed i Sydafrika. Forrest står selvfølgelig Mandela, men også Oluf Palme og Ghandi fandt vi.

Selvom vi i hverdagen hernede, kun ser overfladen af Sydafrikas infiltrerede historie med undertrykkelse, så mærker vi den alligevel dagligt, for den sidder i alle vi møder og kommer til udtryk som frygt, had og afmagt, men også som sammenhold, omsorg og næstekærlighed.

For eksempel den hvide lokale kvinde, som vi falder i snak med, der advarer os mod, at stoppe i byerne og aldrig køre med åbne vinduer, fordi man så kan true os med kniv eller pistol ind gennem ruden.

Eller den sorte betjent, der nægter at give os lov til at parkere bilen ved vejen, for at illustrere sin magt, mens en anden sort mand samtidig forsøger at sælge souvenirs til os. Det ender i et kaos for både at finde ud af, hvor vi så må parkere og hvordan vi kan få sælgeren til at stoppe, så vil kan tænke. Vi giver op og må køre videre. Sælgeren mærker vist vores frustration. Han ender i hvert fald med, at give Emil og Ellen to smukke store muslingeskaller gratis.

Der er også den hvide mand og hans familie, der ikke tager hensyn til andre på campsiten og bygger en canvasmur op omkring ‘deres’ område.

Eller den pensionerede lokale hvide dame, som venligt siger, at hvide aldrig skulle være kommet til Afrika, så havde vi ikke disse problemer og i samme åndedrag skuler og himler med øjnene til en sort kvinde, der bare går forbi.

Og sådan kan vi blive ved, uden at nogle farver er bedre end andre. For faktisk møder vi mest den betænksomme sydafrikaner i alle farverne.

Derfor gjorde denne frihedsvandring på den solbeskinnede mark et stort indtryk. For hvor langt er de egentligt nået i kampen om frihed for alle farver? Hvor mange flere personer i bronze, skal der til før befolkningen i Sydafrika finder fred med hinanden? Finder de nogensinde fred?

Her er det Mandela og Winnie

1 thought on “The long march to freedom”

  1. Inge siger:
    november 6, 2019 kl. 7:41 am

    Spændende læsning og tanke vækkende!

Comments are closed.

Følg på Instagram

Om Family Bush Life

I 2012 kørte Ulrich og Ida fra København til Cape Town i en Land Rover med telt på taget.
29.000 km. senere havde de for alvor fået Afrika under huden. Derfor begyndte nye eventyr at spire samtidig med at de fik Emil (2014) og Ellen (2016).

Ulrich (1977) er og civilingeniør. Ida (1983) er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til bogen “På afrikanske omveje”, hvor hun fortæller om de rørende og nervepirrende oplevelser fra deres første rejse gennem Afrika.

I januar 2019 tog de alle fire en flyvemaskine til Cape Town. Her stod en (nyere) Land Rover og ventede på dem og så kunne eventyret begynde: 14 måneder i det sydlige Afrika.

Hvorfor så lige navnet Family Bush Life?

  • Family fordi vi er en familie
  • Bush fordi vi skal leve 15 måneder i “bushen” i den sydlige del af Afrika
  • Bush, også fordi “Bush Lapa” er navnet på vores lækre offroad trailer.
  • Bush life for at symbolisere, at vi har valgt denne rejse, for at komme væk fra det hektiske hverdags hamsterhjul og leve et mere enkelt/simpelt liv sammen

© 2023 Family Bush Life | WordPress Theme by Superb WordPress Themes