– i forhold til udgangspunktet.
Forleden var vi i Botswana og nu er vi i Zambia…
”Man ved det aldrig”. – Er blevet Emil og Ellens mest brugte bemærkning. Og ja, i disse lande ved man aldrig, hvad dagen bringer. Så det er forståeligt nok, at det er de ord ungerne har taget til sig, selvom de nu også bliver brugt strategisk ; )
Ida siger til Ellen: “Tager du ikke lige trøjen på?”
Ellen: “Det ved man aldrig…”
Ida: “…”
Det er ikke kun de afrikanske lande, der kan være uforudsigelige. Selve rejsen er det også. Vi har nydt det vilde og naturlige dyreliv i Botswana. Det kan slet ikke sammenlignes med Namibia og Sydafrika, hvor alle parker er indhegnet og vildtet derfor ikke kan fouragere som de lyster. Det kan de her i Botswana.
Botswanas nordlige himmelstrøg er fantastisk spændende og smukke. Der er mange dyr og grønt landskab, hvorimod den sydligere del, er noget mere ensformig, ingen dyr og ikke meget at se og lave.
Det har været lidt af et kulturchok at komme fra lækre billige campsites i Namibia, til dårlige dyre camps med sur service i Botswana.
De steder, der modtager mange turister i Botswana, har personalet været søde men mange steder føler man sig ikke rigtig velkommen. Ikke på en truende måde, det er snarere en ”hold op med at forstyrre mig” attitude. Vi har talt med lidt forskellige om det og det er vist bare en del af deres kultur. Tre måneder i Botswana (som vores visum tillader) føles pludselig som lang tid. Vi savner positive lokale oplevelser og en befolkning som gerne ”vil os”. Derfor har vi måtte tage rejsen op til revision.
Grunden til at den oprindelige plan var Sydafrika, Namibia og Botswana var fordi vi kunne holde os mere eller mindre væk fra de farlige malariamyg. Dog har det vist sig, at der stort set ikke er noget at lave i den del af Botswana som ikke har myggene.
Og hvis vi alligevel er på malariamedicin i Botswana, hvorfor så ikke køre videre til Zambia, Malawi eller Mozambique?
Vi vil gerne nyde luksus camp livet i Sydafrika, de sidste 6 måneder (hvis vi altså kan få visum til det) så det drejer sig om de næste 2 måneder.
Beslutningen om at drage til Zambia kom hurtigere end ventet da Farmor (Inge) ikke kunne flyve fra Kasane i Botswana til Gaborone og vi derfor alligevel måtte krydse over til Livingstone i Zambia for at få sendt hende godt afsted (Læs videre om vores kaotiske oplevelser med grænseovergangen mellem Botswana og Zambia her).
Inge har været her i tre uger og vi har sådan nydt hendes selskab. Det er helt trist at tiden er fløjet sådan afsted. Børnene har været vilde med at have en ekstra voksen at lege med og der er ingen tvivl om at hun vil blive savnet meget.
