I november 2017 udgav Ida bogen “På afrikanske omveje”. Bogen handler om Ulrich og Idas køretur fra København til Cape Town. Hun fortæller om de praktiske udfordringer og de rørende og nervepirrende oplevelser på deres vej.
Bogen kan købes i din boghandler og lige her.
Et uddrag af bogens anmeldelser.
Sidses bogreol
”Ærlighed er virkelig noget som kendetegner denne rejsedagbog og var med til at gøre det til sådan en stærk læseoplevelse. På afrikanske omveje har virkelig også sat gang i refleksionerne hos mig omkring hvor forskellige vores levevis er i den vestlige verden og i Afrika. Jeg vidste det jo godt inden, men med denne bog bliver det virkelig tydeliggjort. Herudover gav det mig en stor følelse af taknemmelighed over at jeg bare kan gå på toilettet og lukke døren når jeg vil og få mad på bordet hver dag – og ikke mindst ligge i en dejlig seng om natten.”
Læs hele anmeldelsen her.
”Udover at vi følger Ulrich og Idas oplevelser, så supplerer Ida Antvorskov også med nogle refleksioner omkring de kulturelle forskelle; Særligt er forskellene de forskellige afrikanske lande imellem i fokus. Det er helt klart her, at jeg synes bogen har sin største styrke. Det bliver en kombination af deres særlige rejseoplevelser og nogle almene betragtninger, og det gør det vedkommende for mig på et andet niveau.”
Læs hele anmeldelsen her.
Pipalukbooks
”Jeg har været med i bilen gennem Afrika, ja det vidste du nok ikke, men den her bog tog mig med hele vejen igennem alt det hun havde oplevet på sin rejse, så nu føler jeg at jeg har været på rejse. Det er virkelig velskrevet i sådan en grad, at jeg følte jeg var med hele vejen.
Det er en rørende bog, som kommer helt ind under huden på en, så skal du have en tur til Afrika, som også er morsom oveni alt det andet, ja så læs denne bog, for den er velskrevet.”
Læs hele anmeldelsen her.
The bogorm
”Denne bog har været en helt oplevelse for sig selv. Den måde Ida skriver på, får en til at føle sig en del af turen og man føler nærmest man selv er med på turen gennem de 22 lande. Det har været spændene at læse om de kulturelle oplevelser de har været igennem, både de negative og positive. Efter man har læst bogen, får man selv lyst til at planlægge sådan en tur.”
Læs hele anmeldelsen her.
Tine Olesen
”I “På afrikanske omveje” får man indblik i, hvordan en helt almindelig ung kvinde, med fordomme og usikkerhed som folk har flest, sammen med sin kæreste, begiver sig ud i usikkerheden på den lange rejse. Det er helt rart at læse en rejsebeskrivelse skrevet af en forholdsvis uerfaren rejsende, med betragtninger som vil være genkendelige for andre.”
Læs hele anmeldelsen her.