Skal, skal ikke ?
Det er ofte et spørgsmål vi stiller os selv når vi rejser med børn.
En af de første grunde til at stille spørgsmålet i Botswana, har været i forhold til mange af deres camp sites. De fleste steder overnatter man nemlig ude i nationalparkerne uden hegn. Det giver en fantastisk nær oplevelse med de vilde dyr, men det er ikke helt egnet til vores små poder. Vi har derfor valgt at undgå camp sites ude i bushen, uden hegn for dyrene. Vi tør simpelthen ikke bo blandt rovdyr, når vi har to lækre godbidder med som vil være utrolig nemme at fange.
Vores seneste “Skal, skal ikke” spørgsmål var, om vi skulle tage på en 11 timers guidet safaritur i en bil uden børneunderholdning og uden mulighed for at komme ud og strække ben i parken (pga. farlige dyr). Vi var i tvivl om vi ville kunne holde Emil og Ellen beskæftiget i så mange timer med “bare” at kigge ud af bilen.
Vores to “godbidder” er virkelig blevet gode til at rejse i Afrika med alt det uforudsigelige der medfølger og de lange ture i bilen, som vi nogle gange bliver nødt til at køre.
Det er stensikkert, at vi ikke turde drømme om en 11 timers safari tur for 8 måneder siden hjemme i Danmark. Men vi kan mærke, at ungerne er blevet bedre til at underholde sig selv på lidt plads. Derfor valgte vi at tage chancen. Vi var så heldige at få bilen for os selv og kunne derfor, i værste fald, bede chaufføren om at køre os tilbage.
Vi begav os derfor mod Moremi Game Reserve som er en nationalpark på 4900 km2 og ligger op ad Okavango Deltaget i den nordlige del af Botswana.
Noget af det første der mødte os var en elefantfamilie, som blev lidt bange for os.
Og så var det bare at læne sig tilbage mens vores flinke guide, kørte os fra det ene vilde dyr til det andet.
Vores guide viste sig at være en af de bedste til at spotte rovdyrene. De andre biler fulgte efter ham og det var da også ham som fik øje på disse tre geparder. -En mor med hendes to døtre.
Vi så 8 løver i alt. Vores guide var ikke bange af sig og kørte meget tæt på dem. Nok lidt for tæt til vores smag. De ser dog bilen som en enhed og har ikke lært, at der kan være mad derinde men det er jo reelt noget de godt kan lære sig…
Efter løverne var klokken blevet ca. 15 og vi skulle til at bevæge os ud af parken og den 2 timer lange vej tilbage til camp siten. Ungerne brokkede sig stort set ikke på hele turen og de hyggede sig med at være de første til at få øje på et dyr. Det gode ved at have bilen for os selv var, at vi af og til kunne lave en kildetur uden af genere andre, hvor ungerne kunne komme af med nogle høje skrig og grin.
En tur vi helt sikkert aldrig glemmer!
Kære “Bushlife” familie.
Safarien må ha’ været vildt spændende.
Jeg følger med glæde jeres “ Wild life”.
Kigger hver uge flere gange efter nyt fra jeres tur.
Hils farmor Inge fra mig, og sig at jeg snart savner en sludder med hende.
Jeg skylder hende jo også en frokost her i Køge, men det er jo en travl dame. Er spændt på om Inge er blevet pensionist, i så fald får hun nok lidt mere tid.
Mange hilsner til jer alle , og rigtig god tur fremover
fra Eva i Køge ( Inges “gamle” bridgemakker).
Kære Eva
Tusind tak for din søde hilsen! Hyggeligt du følger med.
Inge havde netop forladt os den dag vi læste din besked men vi har sendt den videre til hende.
Mange hilsner fra hele familien “bushlife”.