Det var med kildren i maven, at vi skulle hente Mormor og Morfar (Nina og Allan) på lufthavns hotellet. Endelig kunne vi være sammen igen og vise dem lidt fra vores hverdag hernede på de afrikanske sletter.
De har lejet bil og bor på værelser, hvor vi også kan campe. De første 3 dage brugte vi i Stellenbosch. Noget af det mest europæiske man finder i Sydafrika -ja faktisk i alle de lande vi tidligere har rejst i i Afrika. Det var en god måde for dem, lige at falde ind i det lidt langsommere Afrikanske liv med gode bøffer, vinsmagning og besøg i Cape Town og pingvin kolonien ved Boulders Beach.
Boulders Beach.
På Lapens 13. dags fødselsdag havde vi kørt langt, uden at møde ret mange biler på den lange landevej. Den første by vi kom til, skulle vi egentlig bare igennem. Der var store brede veje og et par biler hist og her. En bil parkeret i vores side, begyndte pludselig at trække ud mens vi passerede den. Som om den skulle til at lave en u-vending. Ulrich forsøgte at undvie. Vores bil gik fri men vi kunne mærke et lille bump i traileren. Øv!
Vi lod Emil og Ellen sidde i bilen, så vi kunne se hvor voldsomt det var. Det virkede dog ikke som noget særligt. Men vi blev faktisk ret forskrækket, da vi så bilen, der var kørt ind i os. Forskærmen og den ene side var helt krøllet sammen og det ene forhjul var vredet helt skævt. Kunne det lille bump vi mærkede, virkelig have lavet den kæmpe skade? Vi gik tilbage med bange anelser om hvor meget vores dejlige nye Lap’ havde taget skade.
Bilen havde ramt på forsiden af traileren, der hvor der er monteret aluminiums kasser. Den ene kasse og låge var presset godt sammen. Selve traileren havde fået et minimalt tryk som heldigvis ikke har indflydelse på den daglige brug. -vi slap meget heldigt. Damen i bilen slap heldigvis også bare med en ordentlig forskrækkelse, men også med en totalskadet bil. Nina og Allan havde siddet og set det hele ske nærmest i slowmotion og heldigvis havde vi dem som vidner.
Der var lynhurtigt politi på stedet, som både talte med Ulrich og damen. Politimanden ville gerne have vi tog med på stationen og forklarede hvad der var sket. Emil og Ellen var først lidt betuttet over at vi skulle på politistationen, men endte med at syntes det var lidt sejt også. Her fik vi ordnet forsikringspapirerne og fortalt vores version af uheldet. Vi håber damens forsikring vil dække… men det kan vi ikke være sikre på. Vi ved ikke engang om hun har en forsikring.
På politistationen kom en politibil ind på parkeringspladsen. Politibilerne har et lille “bur” bag i, hvor de kan sætte forbrydere ind. Det har vi tidligere talt med Emil og Ellen om og de gjorde virkelig store øjne, da der pludselig var nogen mennesker inde i buret som stak fingre ud gennem hullerne og lavede larm.
Vores kørsel gennem den lille by endte på den måde med at tage godt en time.
Vi har jo en deadline, der ånder os i nakken og derfor må vi få ordnet Lapen i Namibia, så vi kan komme ud af landet i tide.
