Vi har begivet os ud på nogle lidt lange køre distancer. På Zambias grænse mod DRC ligger et Chimpanse børnehjem.
Her kommer chimpanser fra hele Afrika, som har været misrøgtet på forskellige måder. Chimpanser lever ikke frit i Zambia, men det gør de i DRC. Problemet er bare, at der bliver de fanget og solgt som kæledyr. Derfor kan chimpanserne ikke blive sluppet fri, for de vil højst sandsynligt blive fanget igen.
Vi har besluttet os for at den 1000 kilometers omvej til Mozambique må være turen værd, for at hilse på de chimpanser. I Zambia kan vi maks. køre 300 kilometer. Helst under 200. På trods af, at det ikke er så mange kilometer, sidder vi det meste af dagen i bilen, for stærkt, det kører man ikke i Zambia. Overlæssede slidte lastbiler, der har svært ved at accelerer, told bomme og venlige polititjek, gader fyldt med mennesker og biler, er alt sammen med til at sænke farten betydeligt.
Chimpanserne lever i 2,5 hektar store bure, så det er næsten som at se dem naturligt. Det vil vi gerne opleve sammen med Emil og Ellen.
Det var bestemt turen værd!
De er altså sjove at kigge på, for sikke vi ligner hinanden.
Desværre røg vi ind i 3 og 5 års “børnekrise”. Emil og Ellen var bare uvenner hele tiden og kunne ingenting selv. Det krævede virkelig en superhelte pædagogs tålmodighed og jeg kan ikke just prale af at hverken Ulrich eller jeg bestod den prøve. Det er fascinerende, at selv ikke Afrikas ineffektivitet, kan måle sig med den tålmodighedsprøve vores egne børn kan udsætte os for (end ikke de 25 minutters venten på byttepenge i en forretning)!
Det er på de sure dage sådan en rejse er hårdest. For det er svært at få en pause fra hinanden og bryde ud af surhedsvejen. Men en god nattesøvn (og en gin og tonic inden) plejer gerne at hjælpe på det.
Og når Ellen, inden hun skal puttes, bliver vred over, at hun ikke skal sove sammen med mor, men at far skal og hun så udbryder:
“Jamen, jeg vil så gerne, for jeg elsker bare mor så meget”.
Så er der virkelig mange konflikter, som lynhurtigt fortrænges igen.
Chimpanserne var godt nok barske ved hinanden. Og det var da lidt en trøst, at det ikke kun var os, der var efter hinanden. Aberne tog dog rekorden ved også at være korporlige. Det er vi trods alt ikke.
På den anden side af floden ligger DRC. Det er lidt vildt, at vi er kommet så lang mod nord. Når den oprindelige plan egentlig var Sydafrika, Namibia og Botswana. Men længere mod nord, det kommer vi altså ikke på denne rejse!
Efter at have sagt farvel til chimpanserne og surheden, går turen syd på igen. Først igennem hovedstaden Lusaka og så mod Mozambique, hvor det Indiske ocean venter på os.