Det første døgn i vores nye liv.

Gosh! Hvad har vi dog begivet os ud i? Er vi fuldstændig vanvittige? Det er bare nogle af de tanker der strejfer mit hoved mens vi kæmpet med at slå teltet op, samtidig med vi prøver overentusiastisk at få børnene til at deltage og ikke rive hovederne af hinanden. Vi kapitulerer, da vi skal have regnoversejlet på, mens blæsten hiver os den ene vej og ungerne den anden. De får lov til at gemme sig med dyne og iPad i teltet, mens vi får gjort det hele klar til at kunne lave aftensmad.

Det tager lang tid at sætte det hele op men okay, det er også kun første gang vi sådan rigtig gør det. Øvelse gør mester. Vi skal lige have uddelegeret rollerne, så det hele kører lidt mere jævnt.
Oversejlet er det mest besværlige at sætte op. Det er så højt oppe så det er vanskeligt at nå og samtidig binde fast. Ikke engang en højde på 184 cm hjælper her. Vi bruger bambuspinde og den rigtige vindretning til hjælp.

Jeg springer lige…

De afrikanske duer!
De fortjener et helt kapitel i sig selv. Det får de ikke, men jeg havde aldrig tænkt over, at duer kan lyde forskelligt fra kontinent til kontinent. -det gør de her og det bringer så mange dejlige minder fra vores tidligere Afrika turer. De afrikanske duer hedder vist nok også laughing doves og det minder også mest om en form for fuglegrin. De triller lidt mere i deres sang end derhjemme. -jeg må optage en. Det er umuligt at forklare. Men deres lyd minder både Ulrich og mig og at vi er i Afrika. Det er skønt.

—

Endelig kunne vi forlade huset og flytte i vores eget hjem. Det har været herligt at have en god base, men vi har også haft travlt med at gøre alt klar til at kunne komme afsted. Og det er egentlig først når vi bor i traileren, at vi finder ud af hvad der virker og hvad vi må ændre. De første par uger har ikke været ret meget på børnenes præmisser og vi glæder os nu til at kunne gearer helt ned sammen med ungerne og udforske Cape Town med oplevelser de vil synes er spændende og ikke kun kedelige voksen supermarkeder og planlægnings voksensnak.

Den første nat i teltet gik godt. Teltet er langt, men ikke så bredt som vores gamle og det skal vi lige vænne os til. Den første dag regnede det en del…det skal vi også lige vænne os til. På en måde er livet blevet meget mere enkelt og samtidig også noget mere besværligt. Mange moderne maskiner må vi undevære; opvaskemaskine, vaskemaskine, et stort funktionelt køkken med ovn og mange blus, en vandhane med koldt og varmt vandt, et toilet tæt på, en pusleplads, at være udenfor 24/7, ikke at have ret meget privatliv på campingpladserne, for bare at nævne nogle af de ting vi skal vænne os til. Jeg huske også de første par døgn på Ulrich’s og min første rejse ned gennem afrika som temmelig hårde. Vi (nok mest mig) skulle lige “akklimatiseres”. Det samme gør sig gældende nu.

For at gøre livet lidt nemmere skal vi have indrettet køkkenet, så det bliver så praktisk som muligt, hvor alt plads bliver udnyttet. Vi kan ikke holde ud at skulle bo i “kasser” i 14 måneder, derfor skal der laves lidt systemer. Vi flytter nok ikke campsite før vi er kommet rigtig på plads. For vi tager det stille og roligt så der bliver god tid til også at tage på legeplads.

I morgen håber vi på en lille tur til det turistede Spier (ja, den der vin fra bl.a. Irma). Der kan man købe picnickurv og se ørneshow og besøge et mini zoo.