Et besøg i en SOS Børneby

I Lusaka tanker vi op til de lidt lange køre dage vi går i møde, for at komme ud til havet. Det er godt med lidt køresnacks, når turen føles lidt lang.

Shoprite er det supermarkeder vi møder flest steder i alle landende. Nogle har rigtig meget, andre næsten intet. Denne shoprite er stor. I butikken bliver vi stoppet af en dame, som går sammen med 6 børn på cirka 7 år. Hun fortæller, at hun er “mor” for 10 børn og de bor i SOS Børne Byerne her i Lusaka. Hun spørger om vi har lyst til at komme på besøg.

Vi har en lidt lang køre dag foran os, men oplevelser som dette, kommer altid i første række. Så vi takker selvfølgelig ja!

Børne Byen er lige ved siden af Shoprite. Direktøren byder os velkommen og vi bliver fulgt hen til et fint rødt murstenshus. Her bor en anden “mor” sammen med hendes 10 børn. Hendes arbejde som mor er 24/7 med en ugentlig fridag. Kvinderne skal være singler og deres biologiske børn skal være flyttet fra reden. Det er rørende at høre hvordan disse kvinder vier hele deres liv til disse børn, som enten er forældreløse eller flygtninge fra f.eks. DRC og Burundi.

Vi bliver budt indenfor i huset. Børnene sover fire sammen på et værelse med køjesenge. De kan både gå i børnehave og skole her i den lille børneby. Når de bliver ca 17 kommer de på et udslusningsprogram.

Moren vi besøger, fortæller med glæde i stemmen, at de første børn hun arbejdede med er voksne nu og hun er blevet bedstemor.

Direktøren fortæller, at de er blevet nødt til at lukke deres lille læge klinik, fordi støtten til SOS Børne Byerne er faldet meget. Vi kan mærke, at det virkelig er noget de er bekymret over. Det gør ondt i hjertet, for de gør en kæmpe forskel for disse børn, der sikkert allerede har oplevet mange tab og traumer i deres korte liv.

Vi siger farvel med en følelse af afmagt men også glæde over at de eksisterer og deres kærlig og dedikation til børnene.