Vi skal til at sige farvel til Namibia.
Tre intense måneder, har vores visum tilladt os at blive i landet.
Namibia er helt klart et virkelig godt begynder land, hvis ikke man har været i Afrika før. Det er der også mange europæer, som har fundet ud af (dog ikke ret mange fra Skandinavien). Det er dejligt for landets økonomi, men det slider også på det hele. Det er trist at se udviklingen på de 5 år der har været imellem vores besøg. Eksempelvis er vejene ikke dimensioneret til så mange biler, her er ikke vand nok og affald håndteres ikke korrekt.
Vi blev en smule lommefilosofiske en dag i bilen, og fandt på dette lille statement:
“The difference between a tourist and a traveler is, that the tourist see what they have planned to see and the traveler seize the moment.”
Vi har i hvert fald godt kunne mærke forskel på, om det har været turister eller rejsende vi har mødt på vores færd rundt i landet.
Lige som ved nytår, begynder tankerne at kredse om hvilke højdepunkter der har været i årets løb. Vores tanker løber de tre måneder igennem og de oplevelser der popper op i hovedet er disse:
Vores rundtur ved grænsen til Angola og mødet med Himba-folket. Det kom virkelig bag på os, at vi kunne finde så isolerede og uspolerede stammefolk. Der lever på samme måde som de gjorde for flere hundrede år tilbage.
Etoshas rige dyre liv var intet mindre end fantastisk. Vi havde tårnhøje forventninger og vi blev ikke skuffet.
Vores møde med lokale. Vi mødte utrolig mange gæstfrie og hjælpsomme mennesker. Især Boeta og Mariëtte. At få lov at se hvordan en rigtig landmand lever, knokler, og slagter. Hvad de glædes og hvad de bekymres over. Det var stort.
Omukuto camp. Den bedste campsite vi til dato har prøvet. Luksus (rene og smukke faciliteter, rendende varmt og koldt vand) og natur helt for os selv. En luksuriøs form for wild caming.
Besøg af mormor og morfar. At kunne dele og vise dem vores hverdags nomade liv.
Vise Sossusvlei til Ellen og Emil og lege i en kæmpe “sandkasse” og se hvor seje de var til at gå langt i meget varmt vejr.
Nu venter Botswana. Vi tror at det bliver det mindst vestlige land vi kommer til at rejse rundt i. Det må tiden vise.
Kære alle 4
Jeg sidder her i jeres blå sofa og har våde øjne efter at jeg lige læste jeres opdatering !!!
Hvor er jeres oplevelser intense og nære. Jeg er helt enig med her i opfattelsen af turist kontra rejsende.
Vi har virkelig også svært ved at rejse i flok for vi får jo ikke oplevet det helt intense, men skal hurtig videre. Oplevelserne når ikke ind i bevidstheden, men forbliver som en film.
Det bliver så interessant hvad Botswana byder på …. der er jo også mennesker som har samme instinkter som os.
Rigtig skøn tur til de næste 3 mdr.
Kærligst
Mormor
Hvor dejligt at det røre dig! Det gør det virkelig også os.
Ja, vi håber at Botswana byder på lige så mange personlige oplevelser som vi har fået i Namibia og egentlig også som vi gjorde i Sydafrika.
Kh os alle 4