Vi har sådan glædet os til at vise familien, hvordan vores liv er “på vejen.”
Vi har prioriterer at vise min bror Troels, hans kone Thea og deres søn Valentin samt Nina og Allan (mormor og morfar) steder, som også er nye for os. Dog var julelejreren kendt og tryg for børnene.
Julefejringen blev skubbet til den 25. 12. for Nina og Allan ankom først den 24. om eftermiddagen og skulle have lov til at hvile ud.
Vi havde været heldige, at få en plads til vores lejr helt ned til Vaal River og floden lavede et fint soundtrack for julen.
Der var gaver under traileren og dans om et lille juletræ, som Nina havde købt i en Tigerbutik hjemme i Danmark. Alle fik lov til at vælge en sang.
Det blev til en masse klassikere og “På loftet sidder Nissen” sunget med en lidt alternativ tekst (Syng gerne selv med):
“Kaaa’nin, kanin, kanin, kanin, kanin kaaanin,
Kanin, kanin
Kanin, kanin
osv.”
Valgt af Ellen.
Ulrichs familie-julesang skulle vi selvfølgelig også have. Om brandslanger og ild i juletræet. -den er altid et hit, også blandt børnene. Og ja, vi vakte temmelig meget opsigt på den lille campingplads. Men traditionerne skal jo holdes i hævd!
Efter jul kørte Troels og co. mod Blyde River og vi andre kørte en lille omvej på safari i Pilanesberg. Parken var gavmild og vi fik set mange dyr.
Tropperne blev igen samlet til nytår. En meget våd en af slagsen og det var ikke på grund af alkohol. Vi krøb sammen under vores Bush-Wing og lavede fis med Ninas medbragte nytårspynt og vores indkøbte knaldperler.
Den sidste nat med Troels, Thea og Valentin blev på et hotel fordi det igen regnede. Noget ungerne var helt oppe at køre over. Vi spiste god morgenmad sammen og krammede farvel.
Emil sagde trist til mig, lige inden vi skulle sige farvel: “Årh, hvor er Valentin sød. Han er min bedste lille ven. Jeg kommer til at savne at lege med ham.”
Det har været så sjovt, at se de tre børn sammen. De har hygget sig og Emil og Ellen har nydt at være den store fætter og kusine og at have en lille ven, der forstod dansk.
Sammen med mormor og morfar drog vi videre til Nationalparken Ithala. En park vi af flere har fået anbefalet. Den levede op til forventningerne.
Der er efterhånden faldet så meget regn, at her begynder at være så smukt grønt. Muligvis første gang i de 11 måneder vi har været afsted, at alt ikke er knas tørt og gult. Det er forfriskende, især i parkerne.
Campen i Ithala minder på mange måder om campsites i Botswana. Alt er en smule mere primitivt, men udført med finurligheder og charme. -Som udendørs badet med to brusehoveder. Eller det helt normale toilet, bygget ind i en lille sivhytte uden dør. Dog er campen ikke indhegnet, så man sover med dyrene. -Ligesom mange steder i Botswana også. Det er ret charmerende men ikke med to lækkerbiskner som Emil og Ellen, der er alt for nemt kød at få fat i. Derfor blev vi også kun én overnatning.
Det Indiske Ocean trak i os alle og efter en lidt lang køretur endte vi i kystbyen St. Lucia. Det var dejligt med et par dages afslapning, hvor vi nød godt af ananas, mangoer, avokadoer og meget andet lækkert, som er ved at være plukke modent.
Sydafrika er bestemt kontrasternes land og skiftet fra til St. Lucia, som er lidt af en turistby til Dragensberg var stort. Ved en tilfældighed, havde vi fundet en utrolig smuk, hyggelig og isoleret campsite, en times kørsel fra hovedvejen og ind i bjergene på grænsen mod Lesotho. I floden var der lavet en lille dæmning, så den fungerede som pool, hvor der hele tiden løb frisk vand igennem. Var det ikke fordi tiden sammen med Mormor og morfar snart var ved at rende ud (det samme var madbeholdningen), havde vi blevet der i en uge.
Tilbage i Johannesburg, fik vi vist Nina og Allan, at byen også kan være for børnefamilier med gode legepladser og lækkert take away. Nu skal vi lige finde rytmen igen, når vi bare er os fire. Vi har oplevet så meget, som lige skal fordøjes, så nu geare vi helt ned. Leger med kaniner og LEGO og hygger i Lappen.