Gennem min bror, Troels, har vi lært Bevan og hans kone Illana at kende. Faktisk havde vi kun skrevet sammen med Bevan. Han kendte os ikke og alligevel inviterede han os til at bo i sit fantastiske strandhus helt gratis.
Huset ligger i første række til Det Indiske Ocean og der er en fuldstændig betagende udsigt. Vi har fået vores egen lille afdeling i huset, med to soveværelser, bad og toilet. Så mange m2 har vi ikke boet på i meget lang tid.
Vi nyder især vaskemaskinen, opvaskemaskinen og ovnen, men også at have adgang til eget toilet og bad tæt på. Det gør det lidt sjovere at drikke et ekstra glas vin om aftenen, for så er det ikke så bøvlet, at tisse om natten.
Bevan, Illana og deres tre piger har en gård ca. 15 minutter væk. Her har de geder og får. Det er højsæson på farmen, for mange fejrer jul med gedekød.
Illana arbejder i East London, i et firma, der sælger diesel. I weekenderne kommer de ud til os i sommerhuset (som er på 300 m2!!!).
Om lørdagen er vi inviteret med til byens Park Run. Et 5 kilometers løb, som rigtig mange af indbyggerne fra Kidd’s Beach deltager i. Vi går ruten med Emil og Ellen, som klarer turen så fint. Samme aften skal vi med Illana og Bevan til “spit braai,” som er sydafrikanernes svar på helstegt pattegris, bare med får. Dog samme koncept med et helt dyr på spyd.
Vi føler os utrolig velkomne og får invitationer til kaffe og aftensmad hos flere af gæsterne. Vi er meget imponeret over, hvor imødekommende alle er og det er faktisk rart for en stund, at føle vi hører lidt til et sted.
Kidd’s Beach er meget anderledes end det meste af Sydafrika. Her kan man gå på gaden og stranden, uden at skulle tænke på sin egen sikkerhed. Det er familier (godt nok mest hvide), som har haft husene i generationer.
Det er interessant, at se hvordan en sydafrikansk børnefamilie skyder december i gang. I forhold til, hvor meget vi gør ud af det i Danmark, så er det næsten ikke eksisterende her. Julekalendere findes, men virker ikke særlig populært blandt børnene. Drillenisser er nok mest et skandinavisk fænomen (?). Jeg tror i hvert fald Bevan og co. morer sig over, at vi flytter ind med julekalendere, julesokker og julemands-sprællemænd.
I starten var jeg helt skuffet over, at der ikke bliver julet mere end der gør. Men jeg forstår godt, at vi derhjemme skruer op for hyggen, når der er mørkt og vådt. Det er ikke så nødvendigt her, for solen hygger om os og tvinger os ud i det flotte vejr. Men børne-jule-magien kunne jeg godt unde børn hernede. Den er jeg vild med. Jeg er pjattet med alle de fantasi-stimulerende historier, vi omgiver os med i julen, som skaber hyggeligt og nærværende samvær for store og små.
