Efter at have boet i naturen et stykke tid, er vi nu rykket tættere på byen og alle dens muligheder. Vi har haft mange ting vi gerne ville opleve her, så først efter en uges tid, er vi klar til at rykke teltpælene op igen.
Vi blev nødt til at køre til “Redberry farm”. En gård som lokkede med plukselv jordbær, et mini tog og den største labyrint syd for ækvator…Det hele holdt stik. Vi har aldrig set så stor en labyrint, lavet af kæmpe buske som man ikke kunne kigge over.
Vi er blevet så vant til, at der ikke sker så meget, så efter dagen på farmen, var vi alle godt og grundigt overstimuleret. Den følgende dag blev vi hjemme og hyggede.
Det regner også i Afrika…
I nat blev vi holdt vågne af regnen, som trommede på vores telt. Det blev ved længe. Desværre holdt teltene os ikke helt tørre.
Vi fik en dag selskab af de såkaldte “blue balls” aber (ja, du gætter rigtigt, det er derfor de hedder sådan…) på en restaurant. Desværre bliver de ret aggressive af at blive vant til mennesker og derfor står der på skilte hernede, at man ikke må fodre dem; for en “mæt abe, er lig med en død abe”.
Vi har nydt at bo tæt på en lejeplads, men i morgen går turen lidt længere ind i landet. De har lovet mere regn (efteråret begynder at vise tænder) og vi er sårbare, når nu vi er “tvunget” til at være ude hele tiden.
Hej Ida, Det er bare skøn læsning og dejligt for jer. Hilsen fætteren
Hej Fætter
Dejligt at høre. Vi nyder livet : )
Kh Ida
Hej bare for information.Når jeg svarer på Idas svar til min tidligere kommentar i et af jeres indlæg kan det ikke blive gemt men systemet svarer at jeg allerede har skrevet en kommentar og nægter derfor at tage en mere;
Mht arbejdstilladelse har jeg ikke og har aldrig haft det i SA men alt kører på mit danske pasnummer og danske kørekort bortset fra at politiet har bedt mig om at have et internationalt da de ikke kan læse dansk.
Kommer i forbi Johannesburg kan i parkere traileren hos os og låne et gæsteværelse og baeværelse iet par dage hvis det frister samt vaskemaskine.Bilen må vi nok parkere hos en nabo pga pladsmangel men det er ok.Håber alt vel
Johannes
Hej Johannes
Mærkeligt at du ikke kan skrive mere på sammen tråd. Vi har modtaget en besked mere med halvdelen af hele denne besked. Jeg er ikke så stærk i alt det her med hjemmesider, så jeg kan desværre ikke forklare hvorfor det ikke virker.
Tusind tak for din invitation! Det vil vi meget gerne tage imod, hvis vi kommer på de kanter. Vi kender ikke helt vores rute når vi er tilbage efter Namibia og Botswana, men den kunne meget vel gå omkring Johannesburg. Vi er tilbage i SA omkring oktober.
Mange hilsner til dig fra os alle 4.