Mozambique er virkelig, som vi havde forestillet os. Postkort-smukke stande med kokospalmer, der hænger over stranden. Dejlig frisk fisk og skaldyr og en smule nærgående politi og militær.
Den første campsite vi kommer til, ligger direkte ud til vandet. Der er friskt grønt græs og store træer, som giver skygge. Vi har ikke set så meget grønt i flere måneder, på grund af tørke i de andre lande.
Emil og Ellen hopper ud af bilen og begynder at løbe rundt på græsset mens vi slår Lappen op. Emil kigger over på mig og udbryder: “Ved du hvor dejligt jeg syntes her er? Her er så dejligt, at jeg slet ikke kan gå stille med benene!”
Det var så utrolig dejligt, at lytte til bølgernes brusen og duften af havsalt. Vores skuldre sank helt ned i baglommerne, for vi har haft mange lange køredage og det har taget lidt hårdt på alle.
Vi kunne have skudt en gevaldig genvej, ved at køre igennem Zimbabwe men landet er lidt i undtagelsestilstand, for det er vanskeligt at få diesel og penge. Samtidig ville vi krydse igennem landet samme dage som Mugabe skulle begraves og sådan nogle begivenheder ved man aldrig helt hvordan spænder af i sådanne lande. Derfor blev det til lange dage på vejen, for at komme til havet, og undgå Zimbabwe, men det var det hele værd!
Hvis vi er heldige, bliver poserne ikke hældt tilbage i vandet, men brændt sammen med resten af campingpladsens affald. Her eksisterer desværre ingen forbrændingsanlæg.
Desværre var glæden kort. For nogle dage efter vores ankomst til vandet, fik Emil feber. Da vi jo er i malariaområde, skal vi reagere med det samme, når børnene får symptomer på malaria. Efter samråd med en dansk læge fra vores forsikringsselskab, behandlede vi Emil for Malaria. Heldigvis havde vi selv medicinen og kunne begynde med det samme (i behandlingen af malaria er tiden en væsentlig faktor, fordi det handler om, at slå parasitterne ned inden de spreder sig rundt i blodet og værste fald andre organer).
Vi fandt aldrig ud af om Emil havde malaria. Han var hurtigt frisk igen og det er det vigtigste.
Men hele oplevelsen skræmte os. Vi har ikke på noget tidspunkt været begejstret for malaria risikoen, også selv om den er ganske lille, hvis man tager forbygggende medicin og beskytter sig mod stik, men Mozambique er det land vi har rejst i, med størst risiko for at få malaria.
Derfor blev vi enige om, at begynde at køre sydpå, og stadig stoppe og campe ved lækre strande, men måske lidt hurtigere end planlagt, så vi kan slippe for de syge(!) myg.
Hvor ser der lækkert ud. Ærgerligt med malaria risikoen. Godt at Emil hurtigt blev rask igen. Dejligt at høre fra Jer.
Ja, der var virkelig smukt men ALT for mange myg.