Det var noget af et sceneskift, at komme til Swaziland (som nu forøvrigt hedder Eswatini) fra Mozambique. Forestil dig samme grønne fjelde som i Scotland, men med marker og kreaturer som i Alperne.
Allerede efter grænsen, mærkede vi venligheden fra befolkningen. Der blev smilet og vinket til os.
Den første campsite var på en farm, der blandt andet dyrkede macademien nødder. Her boede vi med udsigt over bakkerne og blomstrende træer i lilla og røde farver (det er jo forår her).
Vi føltes os så godt tilpas, så før vi havde set os om, havde vi boet der i 5 dage.
Et pensioneret svensk ægtepar boede også på farmen. Den svenske kvinde arbejde som sygeplejeske, sammen med farmerkonens mand, der var læge på et hospital i nærheden. Vi nød at høre det svenske sprog, som for os, minder om ødegård og ferie i skoven med ro og fred.
Landet er det mindste land på den sydlige halvkugle og man kan køre tværs gennem det på ca. 1,5 time. Det var helt rart at køreafstandende var så meget mindre her.
Vi bosatte os yderligere fem dage i en lille National Park, hvor vi havde udsigt til bjerge og dyr. Zebraer, vortesvin og antiloper kom dagligt forbi på campen, for at se efter spiselige sager. Der var ingen rovdyr og derfor kunne vi gå rundt som vi havde lyst.
Swaziland er helt klart et land vi godt kunne finde på at komme tilbage til.
Vi kunne desværre ikke blive længere landet, for vi vil ud af malaria området og så skal vi hente vores veninde Ida-Marie, som skal rejse sammen med os i 10 dage.
Der ser rigtig dejligt ud. Der ser også varmere ud og flotte farver.
Hyggeligt med dyrene.
Der var bare så dejligt!