Vi skal lige lære (eller genopfriske), hvordan tiden hernede er et relativt begreb. Ting tager bare ofte virkelig lang tid. Trafikken for eksempel. Mellem klokken 10 og 14, er der ikke de store udfordringer men i myldretiden, så går det langsomt her i Cape Town, virkelig langsomt. Det havde vi lige glemt i går, da vi “hurtigt” ville smutte forbi Cristy’s tents & caravans for at spørge om de kan sy en ny lynlås i det ene cover til teltet. Der stod på GPS’en at turen ville tage 10 minutter….den endte med at tage 45 med trailer og hele cirkusset koblet på. Da vi endelig ankom gik det op for os at det ikke var den rigtige gade. Det var samme navn, bare ikke lige i den bydel. Stakkels unger, der allerede havde siddet en del i bilen den dag. Vi havde ikke en gang taget ekstra snacks med og klokken var godt over spisetid.
Vi kan ligeså godt indfinde os med den anderledes forståelse af tid, for det kommer ikke til at ændrer sig ikke og så bare huske at have en snacktaske liggende permanet i bilen.
I dag fandt vi den rigtige vej og det tog os 2 minutter at køre derned (!). Cristy’s er et værksted, hvor de selv syr og reparerer canvastelte (og ja, vi skal vist lige lære vores nye GPS lidt bedre at kende).