Efter at have sovet på det, har vi besluttet os for at rykke vores hjemrejse lidt frem på grund af coronavirussen. Det er ikke på grund af frygt for at blive smittet men frygten for ikke at kunne komme hjem fra et land, der desværre højst sandsynligt kommer til at ligge helt ned.
Det kan godt være der er kaos i Danmark og coronavirussen ikke er så fremskreden i Sydafrika, men når først den får bid går det stærkt, på grund af fattigdom og dårligt fungerende hospitaler, som allerede nu er presset med alle dem, der lider af HIV og tuberkulose. Kun cirka 20% af befolkningen har råd til et godt privat hospital. De offentlige er desværre rigtig presset med dårligt uddannet personale og faciliteter. Coronavirussen kan derfor nemt få hele hospitalsvæsnet til at kollapse hernede.
Derudover lider hele landet af strømsvigt i op til 4 timer dagligt. Rigtig mange indbygger har ikke adgang til rindende vand til at vaske hænder og de har ikke råd til at købe håndsprit.
De fleste har mistet tiltroen til regeringen som mange mener kører landet i sænk og når så virussen rammer, hvem bestemmer så? Og hvem lytter til hvem?
Det føles mærkeligt bare at kunne tage hjem i “sikkerhed” eller i hvert fald hjem til mindre kaos, beredskabsplaner og en regering, vi tror vil os det bedste og så lade alle disse fantastiske mennesker vi har mødt på vores rejse være i stikken. Dem vil vi blive ved med at have i tankerne.
Vi ses snart på dansk jord igen! -kun 12 dage før tid.
Og husk, lad være med at hamstre -gem noget til os, der kommer hjem og intet har ; )
Vi ses på onsdag Danmark (hvis I vil lukke os ind)!
Vi vil glæde os til at se Jer i Danmark, og høre mere om alt det fantastiske I har oplevet. Håber det lykkes for Jer at få alt pakket sammen, hvad der skal med hjem. At bil og det I skal af med også må gå godt. I får nok at se til inden det går hjemad.
Vi glæder os så meget til at se dig og være rigtig sammen med dig!
Hvor er vi glade for at vide at I kommer hjem nu. Kærlig hilsen Bolette
Ja, det er en virkelig stor lettelse!!
Ja, det håber vi da! – Nina og Allan har bestemt købt ind alle mulige danske lækkerier, for I føler hjemme med det samme – og lidt mere af alt, så I ikke må lide af sulten de næste uger.
Nåå, vi sidder alle i det samme båd (som vi siger i Schweiz) og håber på bedre tider,
Tak for alle billeder, videos og spændende fortællinger fra jeres lange ophold i Sydafrika – og nu hjertelig velkommen i Europa igen! God tur hjem, I kære alle!
Luzi og Therese
Selv tak! Så dejligt at I har været med os.
Kærligst Ida